Dansk iværksætter: Manden bag Al Home service

Del på:




Leif Lausten er en af en håndfuld drivkraftige danske iværksættere i Alanya. I maj udgivelsen af Alanya.dks magasin Hello Alanya var der et interview med Leif, hvor han fortæller om sin virksomhed Al Home service. Dette interview har vi nu valg også at dele online. 

Interview med ejeren Leif Lausten fra Al Home service.

Al home service, home service alanya, al home service, danske virksomheder i Alanya

Hvornår startede du din virksomhed og hvorfor?
”Jeg har en lejlighed i Alanya, og den skulle renoveres. Jeg sørgede for alting selv, lige fra materialer til at finde arbejdere. Jeg lærte en helt masse, og da det var færdigt, var der flere venner der spurgte mig, om ikke jeg også kunne hjælpe dem med renovering og reparationer i deres bolig i Alanya? At hjælpe dem var også en succes, og derefter besluttede jeg at åbne en virksomhed, fokuseret på boligforbedringer. I 2014 startede jeg AL Home Service, og senere ejendomsmægleren AL GoldStar. Begge virksomheder er 100 % ejet af mig.”

Hvad laver din virksomhed?
”ALHS’ fokus er renoveringer, reparationer og konstruktioner. Nye badeværelser, køkkener, murerarbejde/flisearbejde, malerarbejde osv.
Vi har vores eget team, lige fra elektrikere til malere. Fordi jeg er dansk, mener jeg at have en god fornemmelse af, hvad udenlandske boligejere forventer af kvalitet og pålidelige aftaler. Derudover håndterer ALHS også service i lejligheder og lejlighedskomplekser. Al GoldStar sælger og lejer boliger i Alanya.

Har du nogle tips til boligejere?
”Mange boligejere kan f.eks ikke lide tanken om at overlade deres lejlighedsnøgle/nøglen til deres villa til en vicevært. Samtidig indser de måske vigtigheden af, at der er én, der har en nøgle i tilfælde af, at der sker noget, imens de ikke er i Tyrkiet. Min virksomhed har en nøgleservice, hvilket betyder, at vi har en nøgle og garanterer for, at ingen andre har adgang til boligen. En anden ting, der er vigtigt her i Alanya er at få udluftet boligen. Der er temmelig store temperatursvingninger her i Alanya, så der kommer en masse fugt. Udluftning af boligen er et must minimum én gang om måneden i forhold til at undgå fugtproblemer, hvilket kan ødelægge en velfortjent ferie. Vi tager os også af de ting”.

Som udlænding, hvordan er det så at have virksomhed i Alanya?
”Jeg kan godt lide den måde, som tyrkerne arbejder på her. De tager sig stadig tid til at snakke med hinanden og drikke te. De arbejder måske flere timer, men de bruger tiden på en mere afslappet og socialt. Set fra mit synspunkt, er der selvfølgelig ting, der er sværere her. Tid har f.eks en anden betydning i Alanya end i Europa. Forvent ikke at fuldføre din daglige to do-liste; der er altid en eller anden – eller noget, der afbryder din planlægning. Her skal du være mere fleksibel og mere tålmodig. Hvis ellers du kan klare det, er Alanya et fantastisk sted at have sin egen virksomhed. Hvis du er interesseret, kan vi også hjælpe dig med at etablere en!”.

Kontakt information på Al Home service:

Telefon: +90 242 522 62 91

Email: Info@al-hs.dk

Hjemmeside: www.algoldstar.com




GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.