Guide: 10 ting du skal vide om ramadanen

Del på:




Hver år holder verdens ca. 1,6 milliarder muslimer faste i den måned hvor højtiden ramadan ligger. Men hvad går den ud på ramadanen endelig ud på?

Få svar på de 10 vigtige spørgsmål om ramadanen her:

1. Hvorfor fejres der ramadanen og hvad er dens oprindelse?
For omkring 1.400 år siden fik profeten Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. I de efterfølgende århundreder ind til i dag har muslimer brugt måneden til at faste. Fasten er et af de fem grundlæggende søjler i islam.

2. Hvornår er det ramadan?
Tidsmæssigt følger fastemåneden den muslimske kalender således, at fasten ikke falder i den samme periode hvert år i en dansk kalender. Ramadanen begynder i den 9. måned i den gregorianske kalender og varer hele denne måned ud, hvilket vil sige 29 eller 30 dages faste. Som tommelfingerregel kan man sige, at næste ramadan falder 10 dage tidligere for hvert år.

3. Ramadanen gælder alle muslimer, undtagen de, der ikke kan faste
Alle muslimer bør faste under ramadanen, man mange fravælger det i deres liv. Personer der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan vælge at gøre godt for fasten på et andet tidspunkt.

ramadan, værd at vide om ramadanen, tyrkiet ramadan, alanya ramadan

4. Hvad er formålet med Ramadanen?
Formålet med fasten er, at den fastende erfarer sultfølelsen som de fattige har, og at rig og fattig bliver på samme niveau. Nogle opfatter fasten som en fysisk, moralsk og åndelig prøve på lydighed og disciplin overfor Allah, og de mener at fasten er med til at styrke dem som mennesker.




5. Det handler ikke kun om faste
Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem under ramadanen. Men forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. Den indre indstilling er mindst lige så afgørende. F.eks er en vigtig del af ramadanen at give almisser og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.

6. Fasten foregår kun i dagtimerne
Fasten gælder kun i dagtimerne, og derfor er det store spørgsmål naturligvis, hvilket tidspunkt på dagen solen går ned. Da ramadanen falder på forskellige tider af året, kan det være vanskeligt at vide nøjagtig, hvornår solen er gået ned. En gammel metode går ud på at holde en hvid og en sort tråd op i strakt arm. Så længe du kan se forskel på farverne, må fasten ikke brydes. I dag bruges gerne tabeller med præciser udregninger af solopgang og solnedgang og i Alanya signaleres afbrydelsen dagens faste med et kanonskud fra borgen.

muslimsk bøn, bøn

7. Hvordan ser en dag med faste ud?
En typisk dag for en fastende muslim kan starte med et spartansk morgenmåltid, der skal indtages, mens det stadig er mørkt. Efterfølgende vælger nogle at gå hen i moskeen for at citere bestemte vers fra Koranen mens andre går tilbage i seng. Herfra holdes fasten indtil solnedgang, hvor familie og venner mødes for at bryde fasten med dagens andet måltid. Når fasten er brudt bliver der som regel serveret flere forskellige retter, hvor der er fokus på lethed, da det kan være hårdt for en fastende mave at få et tungt måltid.

8. Ramadanen er en velgørende tid
Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest Şeker Bayramı.

turkish man, ramadan

9. Mit navn er Ramazan
Mange muslimske børn går i dag rundt med navne, der stammer fra religiøse tekster. Noa, Adem, Ester o.s.v. I nyere tid er drengenavnet Ramazan også blevet et almindeligt tyrkisk navn. Mange drengebørn får navnet, hvis de er født uder ramadanen.

10. Hvordan afsluttes ramadanen?
Ramadanen afsluttes med festen Şeker Bayramı / Eid al-Fitr. Den ligger på første dag i Shawwal, den tiende måned i det islamiske kalender. Denne dag er det forbudt at faste.

Kvinder og børn får gerne gaver denne dag, hvorfor mange drager en parallel mellem den muslimske Eid ul-Fitr og julen.




Kilde: religion.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.