Kurban Bayram 31/8 – 4/9 2017

Del på:




Om aftenen d. 31/8 starter Kurban Bayram og slutter igen d. 4/9.

Kurban Bayram bliver også kaldt Eid el-Adha, og er en officiel tyrkisk helligdag.

På dansk kalder vi Kurban Bayram for offerfesten. 

Kurban Bayram starter 2 måneder og 10 dage efter Ramadanen slutter.

Lige nu kan man flere steder i Alanya se stor samlinger af dyr, som sælges (normalt køer, kamler, geder, får) Dette skyldes at mange tyrkere under Kurban Bayram slagter et dyr, normalt en ko, en ged eller et får. Ifølge islam gøres dette for at hylde Abrahams offer af et får, i stedet for af sin søn (i Koranen er der tale om et får, i Bibelen et lam).

Når man slagter et dyr, deler man det op i 3 dele. 1 del bliver givet til de fattige, 2 del spiser du med dine besøgende og 3 del er til dig selv og din familie.

Det er under Kurban Bayram at mange troende muslimer starter deres pilgrimsrejse til den hellige by Mekkah. Mekkah er den vigtigste by i islam og mellem 2 og 3 millioner mennesker fra hele verden mødes hvert år i Mekkah.

Under Kurban Bayram vil alle offenligesteder være lukket. Det gælder blandt andet vand- og el selskaberne, banker og kommunen.

I Alanya plejer man ikke at ligge særlig meget mærke til de tyrkiske helligdage, da byen lever af turisterne, og derfor ikke holder fri eller lukker deres forretninger. Salget af slagtedyr starter omkring 1-2 uger før og  de mange levende dyr skaber mange sjove trafik situationer, blandt andet når lastbilerne ankommer til byen med slagtedyr og når folk skal hjem med deres ny slagtet dyr.

Under Kurban bayram ønsker man hinanden god bayram ved at sige Iyi bayramlar eller Kurban Bayramınız Mübarek Olsun.

kurban bayran, offerfesten tyrkiet




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.