Et vellykket Sankt Hans på Mari Tiki Beach

Del på:

I går afholdte Eurodan i samarbejde med Le Grillé  deres første Sankt Hans aften på Mari Tiki Beach, der ligger i Oba.

Til arrangementet var der over 150 tilmeldte til spisning, og aftenen forløb vellykket, med buffet, bål og en smuk solnedgang over Alanyas borg.

En kendt båltaler

Før arrangementet havde arrangørerne lovet en kendt båltaler, og da mange danske kendisser har lejlighed i Alanya, var der mange gæt på, hvem årets kendte båltaler kunne være.

Det viste sig at være ingen mindre en kendis frisøren Dennis Knudsen, som ankom sammen med  Nicolai Schwartz

Som en del af båltalen lavede Dennis Knudsen en joke på historien om Sankt Hans, hvor Nicolai Schwartz stod ved siden af Dennis Knudsen og læste højt fra telefonen, mens Dennis Knudsen gengav historien i mikrofonen til de mange gæster. En joke der desværre kun fungere for de gæster der kunne se Dennis Knudsen under talen.

IMG_7954

Som en del af båltalen bliver der også mulighed for Dennis Knudsen til at lave lidt reklame for hans 2 villaer i Alanya, som han ønsker at sælge indenfor meget kort tid, for at bruge pengene til at finansere andre projekter.

IMG_7924

En heks på et bål

Til enhver Sankt Hans høre der sig også en heks på et bål til. Det havde Alanyas Sankt Hans naturligvis også. Heksen var blevet stillet op på stranden i løbet af dagen, og hele dagen var der blevet taget billeder og selfies foran den flotte heks.

Efter den lækre store buffet, og båltalen fra Dennis Knudsen rykkede alle gæsterne ned til bålet på stranden, hvor Anders Kildevæld fra Eurodan måtte kæmpe en mindre kamp for at få gang i Sankt Hans bålet, som hele dagen havde stået i den store fugtighed, der kommer med varme temperaturer, der lige nu er i Alanya.

Efterfølgende blev der sunget omkring bålet, og da bålet var brændt lidt ned, var der også mulighed for at lave snobrød omkring gløderne.

Resten af aftenen gik med snak og dans til live musik.

Billeder fra Sankt Hans 2016




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.