11/8 – 15/8 2019: Offerfesten Kurban Bayram

På søndag starter årets offerfest Kurban bayram.

Kurban Bayram bliver også kaldt Eid el-Adha og dagene er en officiel tyrkisk helligdag.

På dansk kalder vi Kurban Bayram for offerfesten.

Den islamiske kalender er en månekalender, og derfor er det islamiske år 10-11 dage kortere end den verdslige kalender. Muslimernes højtider følger derfor ikke årstiderne, men falder hvert år en 10-11 dage tidligere i forhold til den verdslige kalender.Kurban Bayram starter 2 måneder og 10 dage efter Ramadanen slutter.

I år 2019 er Kurban Bayram fra 11/8 – 15/8.

Slagtninger under offerfesten.

Lige nu kan man flere steder i Alanya se stor samlinger af dyr, som sælges til slagtning

Det er normalvis køer, geder, får, der sælges. En sjælden gang imellem sælges der også kamler.

Det er almindeligt at en tyrkisk familie slagter en ged eller et får. Hvis man ønsker at slagte en ko, så er det normalt at 1-7 tyrkiske familier går sammen omkring at slagte en ko, da det det er et stort dyr. Hver familie får omkring 30-40 kg kød.

Når man slagter et dyr til offerfesten, deler man det op i tre lige store dele: En del bliver givet til de fattige, en del giver du til familie og venner og en del er til dig selv og din familie.

Ifølge islam ofrer muslimer en ko, en ged, en vædder eller et større dyr for at mindes, da Abraham af Gud blev pålagt at ofre sin førstefødte søn Ismael. Abraham viste sin tillid og lydighed over for Gud ved at adlyde, og som belønning sendte Gud i sidste øjeblik en vædder, som han kunne ofre i stedet for sin søn. I Koranen er der tale om en vædder eller et får, mens det i bibelen er omtalt som et lam).

Det er under Kurban Bayram at mange troende muslimer starter deres pilgrimsrejse til den hellige by Mekkah. Mekkah er den vigtigste by i islam. Mellem 2 og 3 millioner mennesker fra hele verden mødes hvert år i Mekkah i denne periode.

 

kurban bayran, offerfesten tyrkiet, tyrkiske helligdage, helligdage i tyrkiet, tyrkisk offerfest, Eid mubarak

Man har lukket under Kurban Bayram

Under Kurban Bayram vil alle offentlige kontor være lukket. Det gælder blandt andet vand- og el selskaberne, banker, mange private virksomheder og kommunen.

I Alanya mærker turister normalt ikke meget til de tyrkiske helligdage, da byen lever af turisterne, og derfor holder mange virksomheder ikke fri eller lukker deres forretninger.

Salget af slagtedyr starter omkring 1-2 uger før og de mange levende dyr skaber mange sjove trafik situationer, blandt andet når lastbilerne ankommer til byen med slagtedyr.

Under Kurban bayram ønsker man hinanden god bayram ved at sige Iyi bayramlar eller Kurban Bayramınız Mübarek Olsun.

kurban bayran, offerfesten tyrkiet




error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.