27 maj starter Ramadanen 2017 i Tyrkiet

Den muslimske fastemåned, Ramadanen, starter D. 27 maj. Mange starter dog ramadanen aftenen før  D. 26. maj.

Ramadanen fortsætter i 30 dage indtil den 24. juni. Under ramadan er det ikke er tilladt for troende muslimer, som ønsker at holde ramadanen, at spise, drikke, tygge tyggegummi, kysse og være intime fra solopgang til solnedgang.

Ramadanen strækker sig hvert år over 29-30 dage uden mad, drikke, røg, kys og seksuelt samvær fra solopgang til solnedgang. Hvornår fasten starter og slutter hver dag er nøje afmålt i forskellige tidsrum. De nøjagtige tidsrum kan ses her. Ramadanen bliver på tyrkisk også kaldt Ramazan.

Børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig er “fritaget” fra at følge fasten.

Formålet med Ramadanen

Formålet med fasten er at den fastende erfarer sultfølelsen som de fattige har, og at rig og fattig bliver på samme niveau. Nogle opfatter fasten som en fysisk, moralsk og åndelig prøve på lydighed og disciplin overfor Allah, og de mener at fasten er med til at styrke dem som mennesker.

Ramadanen flytter sig hvert år ca. 10-12 dag.

Når solen går ned

Hver aften under ramadanen, når solen går ned i Alanya, bliver der affyret et kanonskud på Alanyas havn, som afslutter dagens faste. Når fasten slutter er det igen tilladt at spise, drikke, kysse m.m.

Når ramadanen slutter starter Seker Bayram

Når ramadanen slutter starter Seker Bayram, som varer i 3 dage. Dagene bruger mange tyrkere på at besøge og være sammen med venner og familie.

Under Seker Bayram vil Alanyas børn gå fra dør-til-dør og bede om slik, en tradition der minder om den danske fastelavn. Har man ikke fået købt slik, eller er løbet tør, kan man også slippe afsted med at give dem småpenge.

Den 1. dag i Seker Bayram er det almindeligt at stå tidlig op, gå i moske, og efterfølgende tage hjem og vise respekt til familiens ældre (f.eks forældre og bedsteforældre) ved at kysse dem på hånden og sætte hånden for panden.

Under Seker Bayram vil alle offenlig kontorer og nogle privat kontore være lukket. Dog mærkes helligdagene normalt meget lidt i Alanya, som lever af turismen.

Sukker festen bliver også kaldt Eid es-Seghir og Ramazan Bayramı 




error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.