63.363 besøgende til året Ferie for alle messe
Ikke mindre end 63.363 rejseglad danskere trodsede det dårlige danske vejr og besøgte over weekenden Danmarks største feriemesse, Ferie for Alle.
I weekenden, d. 21.-23. februar, blev der endnu engang afholdt feriemesse i Herning, og selvom vejret var så slemt, at flere besøgendes biler måtte hjælpes fri af mudderet, så var stemningen god inde på messen.
Ferie for alle messen havde i år en besøgsfremgang på 2.044%, da 63.363 ferieglade gik på opdagelse blandt de 1.170 udstillere, som stod klar til klæde de besøgende på til næste weekend-get-away, udlands rejse, golfrejse, campingferie – og meget meget mere.
I 2019 var der 1.131 udstillere og 61.319 besøgende på messen.
Pressechef Mikkel Hansen fra MCH fortæller i en pressemeddelelse “Det er en af de bedste messeoplevelser, vi nogensinde har haft. Vi har fået enorm god respons, og salget er gået over al forventning. Det er imponerende at opleve, hvordan MCH år efter år formår at tiltrække så mange mennesker, og derfor er det også en weekend, vi har set frem til rigtig længe“.
Ingen dansk repræsentant for Tyrkiet
I forbindelse med årets Ferie for alle messe var Alanya.Dks Tea Tougaard blevet spurgt af ALTAV om hjælp til at repræsentere Tyrkiet til messen. Desværre havde Alanya.Dk teamet og Tea Tougaard på de samme datoer aftaler i Tyrkiets største by, Istanbul. I sidste øjeblik blev deltagelsen for Tyrkiet aflyst og de var i år ikke at finde på messen.
Mens Tyrkiet var svagere repræsenteret end normalt, så var der kommet fokus på Tyrkiets nabolande Cypern og Georgien. Begge skønne destinationer som Tea Tougaard også har besøgt og skrevet mange artikler om på hendes rejseblog. Læs om Georgien her og om Cypern her.
Der var også fokus på Tyskland, Island, Polen og Spanien.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Rejser til Alanya
- Hoteller i Alanya
- Alanya messe
- Ferie for alle messe
- Ferie for alle 2021
- Ferie for alle 2020