Guide til batterier
Som boligejer i Alanya, har man mange apparater, der kræver batterier.
Alanya.Dk har lavet en guide til, hvordan du skal håndterer dine apparater der indeholder batterier:
1. Udskift altid alle batterier samtidig og anvend kun batterier af samme størrelse, type og fabrikat. Så undgår du at ødelægge udstyret.
Bland aldrig nye og brugte batterier. Alkaline- og brunstensbatterier må heller ikke blandes, da det kan give lækage.
2. Udsæt aldrig batterier for stærk varme
Det er vigtigt, at batterierne ikke placeres direkte i solen,du risikerer at ødelægge batterierne.
3. Fjern altid brugte batterier fra udstyret. Husk i øvrigt at tage batterierne ud, hvis udstyret ikke skal bruges i længere tid, da der ellers kan opstå lækage.Såfremt der alligevel lækker substans ud af et batteri monteret i udstyr, så bør du omgående fjerne batteriet fra udstyret således at eventuelle følgeskader begrænses mest muligt.
Idet der eksisterer en del forskellige batterityper af mange forskellige fabrikater, kan det ikke entydigt oplyses hvorvidt en væske (eventuelt i indtørret form som hvidt pulver) er farlig/giftig. Men væsken er dog ofte ret kraftig ætsende, hvilket kan ødelægge udstyret. Derfor råder vi til at fjerne batterier fra udstyr der ikke benyttes.
Skader, eller tilløb til skader kan oftest reduceres ved at fjerne væsken med vand. Ved kontakt med huden anvendes rigelige mængder vand til afvaskning.
HUSK derfor at tage alle batterierne ud, inden i rejser hjem til Danmark.
Lukket for kommentarer.