Restaurantanmeldelse: Beach Side Burger – De bedste burgere





Der er burgere, og så er der BURGERE. – Og de her BURGERE, kan du finde på Beach Side Burger. 

Vi har besøgt Beach Side Burger i Kestel og her er vores anmeldelse af stedet: 

Denne nyligt åbnede restaurant i Kestel har specialiseret sig i – som navnet indikerer – burgere. Burgere, der ikke skal forveksles med de optøede, fugtige hamburgere, som du finder i køledisken i supermarkedet. De her burgere er den ægte vare. Beach Side Burger er et farverigt og hjemligt sted tæt ved vandet. Stedet er ledet af ejeren Daniel Kuru og hans mor Karin Kuru.

På menuen finder du burgere med navne såsom Oriental, Double Double, Cricket og Hangover. Ejeren Daniel fremhæver at maden er helt frisklavet. Alle hamburgere er lavet fra bunden af nøje udvalgt kød. Burgerbollerne er bagt i ovnen i restauranten ud fra Daniels egen opskrift og derudover er der de sprøde råvarer, der fuldender burgermåltidet.

Vi valgte en ’Hangover’, der er en god, solid burger med cheddarost og BSB-dressing samt burgeren ’Oriental’ med fetaost, soltørrede tomater og aubergine.

Det ver en lækker og hyggelig oplevelse med gode burgere og god stemning.

Praktisk information:

Facebook: Beach Side Burger

Telefon: +90 535 200 21 13

Åbningstider: Tirsdag – søndag 17.00 – 23.00

Email: danielkuru@hotmail.com

Adresse: Se kort her!

 




error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.