Cafe Dut Dibi – Havestemning i Alanya centrum
Alanya har fået en ny hyggelige cafe, som giver den perfekte havestemning midt i Alanya centrum.
Cafeen hedder Cafe Dut Dibi og den ligger bag den populære restaurant EV ikke langt fra Atatürk statuen.
Cafe Dut Dibi åbnede tidligere i 2016, og den er allerede et populært samlingspunkt på tyrkerne. Stedet er flot indrette med farverige møbler, sofaer, lækre designerlamper og plastik græs på gulvet, som gør stedets indretning moderne of gennemført.
Cafe Dut Dibi har et lille simpelt menukort, med bla. toast, pizza og tyrkisk morgen, som alle kan nydes, mens man spiller OK eller Backgammon i hyggelige omgivelser.
Efter en let frokost må man ikke snyde sig selv for et lækkert stykke kage fra cafeens store udvalg af flotte og lækre kager.
Man kan komme ind i Cafe Dut Dibi ved at gå igennem EV restauranten forbi toilettet, eller man kan komme ind fra siden bag EV.
Snup en vandpibe
Enhver tyrkisk cafe med respekt for sig selv har naturligvis vandpiber, og det har Dut Dibi også. I hjørnet af cafeen står det store udvalg af tobakker og vandpiber, som man i fred og ro kan sidde og nyde sammen med sine venner mens man nyder god tyrkisk popmusik og nyder en kop tyrkisk te.
Information:
Facebook: Cafe Dut Dibi Alanya
Telefon: +90538 855 3435
Adresse: Se kort her