Med citytoget på sightseeing igennem Alanya
Der er mange måder at opleve smukke Alanya på. En af dem er med kommunes citytogs sightseeing tur.
Citytoget holder på Alanyas havn ikke langt fra det smukke Red Tower, og flere gange om dagen kører citytoget på en hyggelig sightseeing tur igennem Alanya.
Citytoget er en bil, som har fået en makeover, så det ligner et tog. Bag på ”toget” er der 2 vogne, hvor passagerne kan side og nyde det fulde udsyn ud over Alanya, mens turen køres.
Citytogets rute: Først kører toget på østsiden langs Keykubat stranden i retning mod Oba, derefter vender toget kører ud til Kleopatra siden og herfra ned langs den ensrettede gade til Damlatas, op omkring havnen og derefter tilbage ned på havnen, hvor turen slutter. Turen tager ca. 40 minutter og er 9 km lang.
Undervejs på turen er det muligt at stå af hvis man ønsker det. For at stå af skal man blot trykke på stopknappen, ligesom man kender det fra bussen.
Hvis det er første gang man besøger Alanya, eller hvis man er til en hyggelig tur rundt i byen, så er Citytoget en oplagt mulighed for at se Alanya centrum.
Praktisk information:
Pris: 2€
Længde: 40 minutter
Afgangstider: Der er afgange løbende i løbet af dagen, kontakt citytogets personale for næste afgang.
Tel: +90 533 310 71 71