BørnefamilierGratis seværdighederKulturNyt fra AlanyaSeværdigheder

Havskildpadder i Alanya

Ferien til Alanya kan byde på spændende og oplevelsesrig dykning for hele familien.

Man kan møde havskildpadder i Alanya, og hvis man er heldig kan man komme helt tæt på de smukke havskildpadder i Middelhavet.

Havskildpadder har en naturlig nysgerrighed overfor mennesker, og der er derfor mulighed for at komme tæt på det utrolig smukke dyr.

Føler havskildpadder sig bange eller presset kan de finde på at bide, men dette sker meget sjældent.

Svøm med vilde havskildpadder i Alanya

Der findes både store og små havskildpadder i Alanya og de største ca. 120 cm i længden. De lever på en dybde mellem 2,5 meter og 9 meter og man skal ikke meget mere end 20 meter ud fra stranden for at se en havskildpadde svømme rundt.

I Alanya er der mulighed for at møde tre typer havskildpadder, læderskildpadden, Caretta Caretta og hawksbill skildpadden.

De tre skildpadder på vores liste er alle i kategorien “truet”. Der er 7 truede havskildpadde arter tilbage på jorden. Disse skildpadder lever i havet og kommer aldrig på land med undtagelse af når de skal lægge æg, hvor de er tvunget til at søge ind på stranden. Havskildpadder vender altid tilbage til den strand, de selv er født på.

Den bedste måde at opleve havskildpadder på, er ved at købe en dykkertur enten via dit rejsebureau eller gennem en af de lokale sælgere.

Havskildpadder alanya, alanya havskildpadder, middelhav havskildpadder, carette caretta, leatherback, Hawbills skildpadde, truede skildpadder, fakta om skildpadder
Baby læderskildpadde på vej ud i vandet for første gang.
Læderskildpadden

Læderskildpadden er den største af alle havskildpadder og faktisk også et af de største krybdyr, der findes. Den er i gennemsnit halvanden meter lang og vejer mellem 200 og 500 kg, I ekstreme tilfælde kan den veje helt op til 900 kg.

Læderskildpadden har fået sit navn fordi den i modsætning til andre havskildpadder, der har hårde skjolde, har et blødere og mere læderagtigt skjold.  Skjoldet er sort, mens dens ben er hvide.

Læderskildpadden kan dykke helt ned på dybder på over 1000 meter og blive der i op til 85 minutter. Det er ikke blot det dybeste for havskildpadder, men i det hele taget for krybdyr. Læderskildpadden spiser hovedsagligt vandmænd og er et vigtigt led i opretholdelsen af fiskebestanddelen, da vandmænd æder fiskelarver.

Læderskildpadden har evolutionsrødder, der kan spores mere end 100 millioner år tilbage. Læderskildpadden er desværre stærkt truet og står på IUCN’s røde liste som Critically Endangered.

Der er flere grunde til at læderskildpadden er blevet så truet. Det anslås at 1 ud af 1000 læderskildpadder bliver fuldvoksne. Mange dør inden de bliver udklækket, fordi mennesker finder deres redder og beholder æggene som souvenir eller bruger dem i forskellige religiøse ceremonier.

En anden stor trussel er plastik, som ligger i vandet. Plastikken ligner vandmænd til forveksling, og derfor spiser læderskildpadden det. Man har fundet døde læderskildpadder med op til 5 kg. plastik i maven.

Hawksbill skildpadden under vand.
Hawksbill skildpadden (Den ægte karetteskildpadde)

Hawksbill skildpadden foretrækker modsat læderskildpadden at være på lavvand, hvor den spiser alger og havgræs. Den foretrækker meget varmt vand.

Hawksbill skildpadden bliver omkring 1 meter, som er lille i forhold til andre havskildpadder.

Den opnår en vægt på omkring mellem 40 og 60 kg. Udseendet på hawksbill skildpadden er også meget anderledes end læderskildpadden men tilgengæld ligner den meget Caretta Caretta skildpadden. Hawksbill har et mønstret skjold med forskellige farver og dens næb minder meget om en høgs næb. Den mandlige hawksbill har længere klør, en tykkere hale og er mere farverig end den kvindelige hawksbill.

Selvom det hårde skjold beskytter den imod mange farer, er den stadigvæk et bytte for store fisk, hajer, krokodiller, blæksprutter og ikke mindst mennesker.

Hawksbill skildpadden parrer sig hver anden til tredje år.

De ligger efterfølgende deres æg i sandet på stranden. Æggene udklækkes efter 60 dage, og ungerne begiver sig derefter på den farlige rejse ud i vandet.

Der er desværre kun omkring 8000 ægte Hawksbill skildpadder tilbage og den er desværre også på IUCN’s røde liste som Critically Endangered.
Caretta caretta skildpadden under vand
Caretta Caretta / Logger head (Den uægte karetteskildpadde)
Denne skildpadde er kendt under flere navne. På dansk hedder den “den uægte karetteskildpadde”. På engelsk loggerhead turtle, som hentyder til dens usædvanligt store hoved eller Caretta Caretta skildpadde.
Den har en meget stærke kæbemuskler og et næb, som den bruger til at knuse skaldyr. Caretta Caretta er hovedsagligt kødædende hele dens liv og lever af krabber, muslinger og vandmænd. Den er kendt for at kunne være temmelig aggressiv og dens stærke.
Caretta Caretta bliver i gennemsnit omkring en meter lang og vejer omkring 110-115 kg.
Hunnerne ligger æg om natten mellem juni og august. Hunskildpadden lægger mellem 70-150 æg, 40-60 cm nede i sandet. Hunnerne kommer normalvis 3-6 gange i løbet af sommeren for at lægge æg.
Æggene udklækker efter ca. 2 måneder. Når æggene udklækkes kommer de små havskildpadder op ad sandet og begynder at kravle ud mod havet.
Mange af skildpaddernes æg ødelægges desværre hver år i Alanya af strandparasoller eller folk, der tramper hen over rederne. Rigtig mange baby skildpadder dør også kort tid efter de er udklækket, fordi de tager fejl af den kunstige belysning fra veje eller hotelbyggerierne og forveksler den med lysningen i horisonten ude over havet. Så kravler de i den forkerte retning, væk fra havet, og den første rejse i deres liv bliver også den sidste, da de ender med at dør af udmattelse og udtørring.

Overlever skildpadde ungerne, kommer hunnerne tilbage 20-30 år senere for at lægge deres æg på denne samme strand, som de selv er født på.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Havskildpadder i Tyrkiet
  • Havskildpadder i Alanya
  • Tyrkiske havskildpadder
  • Truede havskildpadder
  • Fakta om tyrkiske dyr
  • Truede dyrearter
  • Truede havskildpadder

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.