Oversigt: Her kan du få et gratis måltid under ramadanen

Den muslimske fatemåned Ramadanen, eller Ramazan som den hedder på tyrkisk, starter i dag.

Det betyder for mange tyrkere, at i dag er første faste dag.

De fastende må ikke spise, drikke, kysse, tygge tyggegummi osv mens solen er oppe.

Når solen går ned i Alanya, bliver der affyret et kanonskud på Alanyas borg, som afslutter dagens faste. Når fasten slutter er det igen tilladt at spise, drikke, kysse m.m. Fasten brydes mange steder med et stort aftensmåltid, kaldet iftar, hvor familier og venner samles for at spise sammen.

Alanyas kommune tilbyder også iftar middage GRATIS under ramadanen og troende såvel som ikke troende er velkommen til at deltage (hver blot opmærksom på at der ikke spises før kanonskuddet og aftenbønnen har lydt)

I Alanya kan du hver dag i Ramadanen få et GRATIS Iftar-måltid følgende steder:
  • Eşgılık bryllups salonen (ved tirsdags tøjbazaren på Kleopatra siden)
  • Mahmutlar bryllups salonen
  • Ved uret i Konaklı

Læs mere om Ramadanen 2019 her.

Underholdning hver aften på havnen

Under ramadanen vil der også hver aften være underholdning på Alanyas havn fra kl 21.15.

På oversigten kan du se, hvilken underholdning der kommer hvad dag.

Læs også >> Guide: 10 ting du skal vide om ramadanen




error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.