SAS genåbner flyrute mellem KBH – Gazipasa
I går blev en glædelig nyhed offentliggjort online, nemlig at SAS genåbner deres flyrute mellem København og Gazipasa fra 2018.
I oktober 2016 lukkede SAS ruten mellem København og Gazipasa, men nu, efter kun 1 års pause, bliver ruten genåbner, til stor glæde for de mange Alanya elskere, som i år har synes det var problematisk at finde direkte fly til Alanya.
SAS sommerprogram begynder d. 24 marts 2018, der i år giver danskerne mulighed for at flyve 11 nye ruter, inklusiv en rute til Gazipasa, som er den nærmeste lufthavn til Alanya.
-Vi opjusterer i Danmark og særligt i Østjylland. Det er rigtig mange – og ikke mindst spændende destinationer, vi tilbyder vores kunder, når de skal ud at rejse til sommer. Vi oplever flere og flere ferierejsende hos SAS, og nu giver vi vores kunder mulighed for at flyve direkte til Alanya, Libanon, Portugal og Italien fra København og Spanien og Kroatien fra Aarhus Airport, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.
27 nye ruter fra hele Skandinavien
SAS tilbyder henover sommeren 114 destinationer fra både Danmark, Norge og Sverige.
SAS kommer i sommerprogrammet 2018 til at tilbyde 1,3 millioner flere flysæder fra både Danmark, Norge og Sverige til Europa i forhold til i 2017. I Danmark øger SAS med over 230.000 sæder.
Ruten genåbnes fra 24 marts.
Ruten mellem København- Gazipaza starter med at flyve fra 24. Marts 2018 til den 27. oktober 2018. SAS flyver hver lørdag. I perioden 30. Juni – 11. August flyver SAS om torsdage og søndage.
For yderligere information om ruten henvises der til SAS’ presseafdeling 32323135