Sådan undgår du sølvfisk i hjemmet
Har du også prøvet at ankomme til din lejlighed i Alanya, også er badeværelset overtaget af sølvfisk?
I Alanya er sølvfisk en hyppig gæst i mange hjem, pga. de høje temperaturer.
Først og fremmest skal du huske at sølvfisk er fuldstændig uskadelige for mennesker og dyr. De bør derfor kun betragtes som skadedyr i det omfang, de kan gøre skade på eksempelvis bøger, frimærker eller fotos. Ikke desto mindre forstår vi dig godt, hvis du ikke ønsker dem i dit hjem.
Sådan undgår du sølvfisk i hjemmet:
– Luft ud 2-3 gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter. Sølvfisk foretrækker lune, fugtige omgivelser. Da Alanya er meget varm om sommeren, kan sølvfiskene være svære at komme af med der. Gør derfor en ekstra stor indsats i vinter perioden.
– Lav en stor hovedrengøring af hele lejligheden på samme tid, så du kan få ramt på sølvfiskene i alle rum på samme tid. Støvsug grundig i alle sprækker og revner.
– Sølvfisk lever bl.a. af sæbeaflejringer i brusekabiner og håndvaske, mel, småkrummer samt skimmel- og mugsvampe. Tjek derfor alle skabe og skuffer igennem og smid alt ud, der har mulighed for sølvfiskene har været ved.
– Undgå for meget gulvvask, da sølvfisk er glade for fugt. Dette gælder særlig i sommerperioden, hvor der er varmt.
Som udgangspunkt er det ikke nødvendig at bruge gift imod sølvfisk, men det er en mulighed hvis bestanden er stor. Du kan bruge almindelig insektspray, lokkedåser til sølvfisk eller insektpudder. Men husk, hvis rummet fortsat er meget fugtigt, vil sølvfiskene vende tilbage, så snart giften er væk eller dampet af.
Hvis du synes, du har rigtig mange sølvfisk i boligen, kan det være et tegn på, at du har fugtproblemer i lejligheden.
Læs flere gode råd til boligen her:
Lukket for kommentarer.