Helligdage og mærkedageKulturNovemberNyt fra AlanyaTyrkisk historie

10. November: Atatürks dødsdag og to minutters stilhed

Tyrkiets første præsident Mustafa Kemal Atatürks dødsdag den 10. november.

Atatürk bliver ofte omtalt som det moderne Tyrkiets fader og derfor er hans dødsdag en dag alle tyrkere kender.

Han døde D. 10. november 1938 og stadig den dag i dag mindes dagen som en skelsættende dag i Tyrkiets historie.

Atatürk, som ledede den tyrkiske uafhængighedskrig og skabte grundlaget for det moderne Tyrkiet,  mindes hvert år med dyb respekt og ærbødighed.

Antalya, antalya 10 november, atatürks dødsdag, specielle dage i Tyrkiet, Tyrkiet specielle dage

Ikke en helligdag men en dag med 2 minutters stilhed

Dagen er ikke en tyrksk helligdag, så folk går i skole og på arbejde som normalt på denne dag.

Men præcis kl. 09.05 den 10. november stopper hele Tyrkiet op for at markere det tidspunkt, hvor Atatürk døde i Dolmabahçe-paladset i Istanbul i 1938.

I nogle byer lyder der sirener, trafikken standser, og mennesker står stille i stilhed i 2 minutter af respekt for den mand, som de ser som faderen til deres nation.

Nogle steder, som i f.eks Antalya samles folk foran hans statue og i stor folk holder de 2 minutters stilhed, som det kan ses på billedet ovenfor. Det er et meget unikt syn at se (næsten) alle stopper, hvad de har gang i, for at mindes manden, som har gjort Tyrkiet til det, det er i dag.

ataturk, atatürk, Tyrkiets leder, Tyrkiets nationalhelt, Tyrkisk historie, historien om Tyrkiet, Historie om Alanya, Alanya historie, Alanyas navn

Historien om Atatürks sidste dage

Mustafa Kemal Atatürks helbred begyndte at forværres fra 1937 og fremefter. På trods af hans ukuelige vilje til at fortsætte med at arbejde for sit land, svækkedes hans krop gradvist, og den 9. november 1938 faldt han i en dyb koma, som varede hele natten.

Den næste morgen, den 10. november, kl. 09.05, sov Atatürk ind i Dolmabahçe-paladset i Istanbul.

Hans død blev et nationalt traume, men også et tidspunkt for refleksion over de monumentale fremskridt, han havde bragt til Tyrkiet. Fol valfartede til Dolmabahçe-paladset for at tage afsked med deres elskede leder.

Læs også >> 24. november: Lærernes Dag i Tyrkiet

Tea Tougaard foran Atatürks Mausoleum Anıtkabir i Ankara

Anıtkabir og mindet om Atatürk

Efter hans død blev hans kiste midlertidigt placeret i Etnografisk Museum i Ankara den 21. november 1938, og den blev overført til hans monumentale mausoleum, Anıtkabir, den 10. november 1953.

Anıtkabir er en storslået hyldest til Atatürk, beliggende på en bakketop i Ankara, hvor både tyrkere og udenlandske besøgende hvert år kommer for at ære hans minde.

Hvert år afholdes der ceremonier og mindehøjtideligheder i hele landet den 10. november for at ære Atatürks minde. På Anıtkabir deltager præsidenten, regeringsembedsmænd, militæret og tusindvis af borgere i ceremonier, hvor der lægges blomsterkranse og holdes taler, der understreger Atatürks store betydning for Tyrkiets udvikling.

Læs også >> Da Atatürk besøgte Alanya og byen fik sit nye navn

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Atatürks dødsdag
  • 10 november i Tyrkiet
  • Tyrkiske mærkedage
  • Atatürk
  • Helligdage i Tyrkiet
  • Præsident Atatürks dødsdag.