13 tyrkiske retter du skal smage i Tyrkiet

Iskender Kebab
Denne ret vil helt sikker falde i god smag hos alle, som elsker kød. Iskender Kebab er oksekød placeret ovenpå små stykker hvid brød, der er overhældt med en lækker tomatsovs og varm smør. Retten serveres normalt med kold yoghurt til og sammensat smager det himmelsk.
Biber Dolması
På dansk kender vi biber dolması for fyldte peberfrugter, og det er en populær ret i Tyrkiet, når peberfrugt sæsonen er på sit højeste. Peberfrugterne fyldes som regel med en ris og kød blanding, og derefter koges de møre i en stor gryde.
Se opskriften på fyldte peberfrugter her!
Mercimek çorbası
På dansk kender vi den som rødlinse suppe, men på tyrkisk hedder den Mercimek çorbası og enhver tyrkisk husmor har sin egen personlige opskrift på, hvordan hun laver den.
De fleste tyrkiske restauranter med respekt for sig selv har Mercimek suppe på deres menukort og retten serveres altid sammen med brød, som man dypper i suppen.
Se opskriften på Mercimek suppe her!
Lahmacun
Lahmacun er Tyrkiets helt egen udgave af Pizza og en populær take-away ret I Tyrkiet. Den bliver ofte serveret sammen med en lille salat og dressing, som man kan lægge indeni, og rulle det sammen til en rulle.
Se opskriften på Lahmacun her!
Gözleme
Er man i Tyrkiet, må man ikke snyde sig selv for at prøve gözleme. Gözleme er tyndrullet dej, fyldt med forskellige former for fyld og derefter bagt på en særlig plade over åben ild. Kører man lidt ud fra storbyerne, vil man finde utallig gözleme steder langs vejen og oppe i bjergene, hvor tyrkiske kvinder sidder, ruller og bager gözleme til deres kunder.
Döner kebab
En Rullekebab er noget de fleste danskere kender og elsker. Men i kebabbens hjemland er smagen dog lidt anderledes. F.eks laves de fleste Döner kebabs i tykkere brød, end de danske gør.
En Döner kebab er en hurtig og billig frokost i Tyrkiet. De fleste steder kan du finde Döner kebab med Ayran til 6-7 tl.
Menemen
Menemen er tyrkernes egen lækre grønsagsomelet. Retten spises som regel til morgenmad sammen med hvidt brød, oliven, ost, honning og forskellige andre lækre små retter, som er en fast del af den tyrkiske morgenmad.
Sigara Böreği
Filodej rullet sammen i små ”cigarer” fyldt med ost og i nogle tilfælde krydderurter. Sigara Böreği er en velsmagende forret, der kan bestilles på de fleste tyrkiske restauranter som en velsmagende starter før hovedretten.
Se opskriften på Sigara Böreği her!
Kuru fasulye pilavı
En traditionel og meget folkekær ret i Tyrkiet er Kuru fasulye pilavı, som består af hvide bønner kogt i en traditionel tomatsovs og serveret sammen med ris, som er kogt i tyrkiske krydderier. I ”luksus” udgaven er der også mørkogt oksekød i retten.
Karnıyarık
Auberginer er en grøntsag, som ofte bruges i tyrkisk madlavning. På dansk er Karnıyarık kendt som fyldte aubergine både og retten kan f.eks laves med oksekødsfyld. Er man vild med Auberginer, eller vil man gerne prøve noget nyt, så skal man prøve Karnıyarık i Tyrkiet.
Se opskriften på Karnıyarık her!
Pide
Pide er en speciel form for tyrkisk brød. Den originale pide består i al sin enkelthed af en bund (pizzabund) med forskellige former for fyld. Blandingen fordeles på bunden af dejen og bages inde i oven. Mange restauranter tilbyder et stort udvalg af forskellige pideer på deres menukort og pide serveres som regel sammen med lille smule salat og Ayran.
Çiğ köfte
Oprindelig var Çiğ köfte råt kød, tilberedt med forsekllige krydderier. I dag er det dog de færreste steder som stadig laver det med rå kød. I stedet bruges der i dag bulgur, for at gøre retten mere økonomisk og for at undgå baktier. Vil mange gerne smage det lækre Çiğ köfte, skal man sjældent lede længe. Små Çiğ köfte butikker findes nemlig overalt i Tyrkiet og du kan enten nyde det på stedet eller få det som take-away.
Içli köfte
En anden sjov tyrker snack er içli köfte, som er formet som en aflang bolle, lavet på bulgur og indeni er der lækkert krydret oksekød. Nyd en lækker Içli köfte med citron, på en af de små lokale steder mens du drikker en kop tyrkisk te.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
aciktim bea..