Opskrift: Tyrkisk omelet med grønsager – Menemen
Menemen er en tyrkisk omelet lavet med masser af friske grønsager.
Morgenmadsretten Menemen er en sund og god start på dagen i både Tyrkiet og Danmark.
Denne lækre ret er en populær del af tyrkisk morgenmad. Tyrkerne elsker deres morgenmad og derfor har de også nogle særdeles velsmagende retter, som serveres til morgenmad f.eks menemen.
Menemen spises over hele Tyrkiet og finder i et utal af variationer. Alle har deres egen opskrift på denne ret, som indeholder de grøntsager, som personen bedst kan lide. Med sin kombination af saftige tomater, friske grøntsager og æg skaber menemen en harmonisk blanding af smag og tekstur.
Fællesregel er dog for alle at en god Menemen er fugtig (ikke tørstegt) og serveres med frisk hvid brød.
Læs også: 10 ord, der vil få dig til at forelske dig i det tyrkiske sprog
Opskrift på Menemen – Tyrkisk omelet med grønsager
Til: 4 personer. Tid: 15-20 min. Kategori: Morgenmad. Note: Vegetarisk.
INGREDIENSER
4 æg
1 løg
1 tomat
1 kartoffel
2 peberfrugter
Smør til stegning
FREMGANGSMÅDE
Hak løgene fint og steg dem i olien til de er klare. Hak tomat, kartoffel og peberfrugterne fine og tilsæt dem i retten.
Lad grønsagerne stege til kartoflerne er bløde. Slå herefter æggene sammen med grønsagerne og rør i 3-4 minutter. Smag til med salt og peber.
Retten serveres med brød, hvid ost og oliven.
Note: Retten kan laves med mange forskellige grønsager, så når du mod på det, så tilføj nogle flere grønsager.
Afiyet olsun!
Læs også: 3 (forskellige) opskrifter på tyrkisk cacik (tzatziki)
Lav din egen tyrkiske morgenmad
En tyrkisk morgenmad består af mange forskellige retter, som serveres sammen. Retterne bliver serveret i små skåle med f.eks oliven, forskellige slags syltetøj, ost, honning, forskellige slags ost, m.m. Dertil skal der serveres litervis af tyrkisk the. Se opskrifter på tyrkisk the her.
Den tyrkiske menemen kan serveres sammen med disse morgenmadsretter:
- Tyrkisk avokado dip
- Pişi – Tyrkiske pandekagebrød
- Domates ezmesi – Tyrkisk tomat dip
- Börek med spinat og ost
- Poğaça – Tyrkisk boller
- Simit brød
- Tyrkisk the
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få endnu flere nyheder!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkisk mad
- Tyrkiske opskrifter
- Mad fra Tyrkiet
- Tyrkisk omelet
- Tyrkisk omelet med grøntsager.
- Omelet med grønsager
- Tyrkisk vegetarisk ret
PIN IT!
Lukket for kommentarer.