Nyheder

Norsk kogebog med tyrkisk mad: Hummus og granateple

I begyndelsen af 2018 udkom en sensation af en tyrkisk kogebog på norsk med navnet Hummus og granateple – Mat fra Tyrkia og Mellemøsten.

Bag kogebogen er norske Vidar Bergum, som har formået at skabe en farverig og inspirerende kogebog med opskrifter fra Tyrkiet og Mellemøsten. Kogebogen er på norsk, men let forståelig for både danskere eller svenskere, som med sikkerhed også vil blive vild med kogebogen.



Vidar Bergums har i kogebogen ” Hummus og granateple” samlet 80 opskrifter på traditionel og moderne mad fra Tyrkiet og Mellemøsten. Blandt dem er velkendte opskrifter som f.eks. Pide brød, Lahmacun og bulgursalat. Men du kan også finde spændende nye opskrifter som f.eks. Harissagryde og Aubergine og kikært gryde. Alle opskrifter er lavet med detaljeret beskrivelse og billede af retten.

Fotograf: Bahar Kitapcı
Er Norge klar til en tyrkisk kogebog?

Kogebogen udkom i februar 2018, og der blev spørgsmålet stillet; Vil nordmændene overhovedet lære at lave tyrkiske mad? Det spørgsmål bliv hurtigt besvaret, for allerede efter en uge i den norske handel var kogebogen på den norske bestseller liste. Nordmændene vil gerne lære at lave tyrkisk mad!

En af grundene til bogen med sikkerhed er blevet en stor succes er nok at det tyrkiske køkken er et af verdens bedste. Alligevel findes der ikke særlig mange skandinaviske kogebøger med tyrkisk mad. ”Hummus og granateple – Mat fra Tyrkia og Mellemøsten” får derfor en stor plads på et marked med efterspørgsel på kogebøger med tyrkisk mad.

En smuk og overskuelig kogebog med masser af historie

Kogebogen ” Hummus og granateple” er inddelt i kategorierne: Brød og bagværk, Supper og småretter, vegetar, kød, sødesager, basis opskrifter.

Ved hver opskrift er der en detaljeret fortælling, med f.eks historien bag retten eller hvordan retten/ingredienserne bedst laves til opskriften. Fortællingerne gør derfor bogen til meget mere en ”bare” en kogebog, det giver læseren mulighed for at forstå hvad de spiser og hvorfor det bliver spist.

Imellem de mange kategorier er der farverige billeder tager af den dygtige tyrkiske madfotograf Bahar Kitapci.

Fotograf: Bahar Kitapcı
Historien om verdens bedste køkken

Det tyrkiske køkken er kendt for at være et af verdens bedst. Den tyrkiske mad historie og de tyrkiske madtraditioner, sammen med fortæller fra det mellemøstlige køkken gør kogebogen interessant og anderledes at læse i, og ikke mindst lave mad ud fra.

I bogen kommer du med helt ind i det tyrkiske køkken, og lære vigtige fif til at lave de skønne tyrkiske retter, som (desværre) sjældent sælges på restauranter.

Fotograf: Bahar Kitapcı
Manden bag ”Hummus og granateple”.

Mange kendte allerede Vidar Bergums lækre tyrkiske opskrifter før kogebogen ”Hummus og granateple” udkom. Vidar har nemlig i flere år drevet madbloggen etkjokken.com og den tilhørende facebook side ”Et kjøkken i Istanbul”, som i dag har mere end 6000 likes.

Ligesom i kogebogen er hjemmesiden også spækket med smukke billeder, detaljeret beskrivelser og skønne tyrkiske opskrifter.

Vidar har ikke selv tyrkiske rødder, men han har, ligesom mange andre, forelsket sig i det tyrkiske køkken. Vidar har en fortid som finansanalytiker i London, hvor han havde stor succes. I dag er London skiftet ud med Istanbul, og arbejdet som finansanalytiker er skiftet ud med en karrier som prisbelønnet madblogger og kogebogsforfatter.

De 20 mest populære opskrifter fra bloggen har også fundet vej til kogebogen, sammen med Vidars familie og venners favoritter.

Se Vidar Bergum madblog Et kjøkken i Istanbul i Istanbul har.

Bestil kogebogen Hummus og granateple her (NORGE).

Bestil kogebogen Hummus og granateple her (DANMARK).




Indlægger er IKKE sponsoret. Denne artikel er Alanya.dks oprigtige mening om bogen.