Nyheder

18 juli ophæves tyrkisk undtagelsestilstand

Siden det mislykkede militærkup i Tyrkiet, den 15 juli 2016, har der været undtagelsestilstand i Tyrkiet.

Undtagelsestilstanden er blevet forlænget syv gange. Den har givet de tyrkiske myndigheder vidtrækkende beføjelser til at tilbageholde personer, der mistænkes for at støtte op om de formodede kupmagere. For turister i Tyrkiet har det betydet, at de skulle have deres pas på sig mens de opholdte sig i Tyrkiet.




Undtagelsestilstanden ophæves 18 juli

Præsident Erdogan er netop blevet indsat i en ny embedsperiode, og en af hans valgløfter var at ophæve de særlove, der har været i kraft siden det mislykkede kupforsøg mod ham i juli 2016.

»Undtagelsestilstanden bliver afsluttet om aftenen den 18. juli. »I tilfælde af, at vi står over for en meget ekstraordinær trussel, kan undtagelsestilstanden blive genindført«, siger talsmanden, Ibrahim Kalin. ifølge nyhedsbureauet dpa.

»Kampen mod terrorisme vil fortsætte under den nuværende lovgivning«, tilføjer talsmanden.

I løbet af de to år er flere end 110.000 offentligt ansatte – lige fra lærere og universitetsansatte til soldater og politifolk – blevet fjernet fra deres stillinger, mens titusinder af andre er blevet suspenderet.

Kilde: Berlingske.dk

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.