Alanya.Dk spørg Piloten

På hjemmesiden spoerg-piloten.dk kan man stille uddannet piloter spørgsmål. Det kan f.eks være om deres arbejde, og forskellige ting i flyet eller om de selv smøre madpakke. Den mulighed synes vi var intressant og her er vores 7 spørgsmål til piloten.

Alanya.Dks spørgsmål blev besvaret af Søren Westerdahl

1. Hvorfor skal man sætte sin mobiltelefon på fly tilstand når man flyver? Hvad sker der hvis man ikke gør?
Dette har vi faktisk lige givet et interview omkring til TV2 – her er linket.

2. Får man som pilot serveret det samme flymad som de rejsende gør eller smør i selv en madpakke hjemmefra?
Det kommer helt an på selskabet og ruten. I enkelte low cost selskaber skal piloterne selv tage mad med på arbejde, men langt de fleste selskaber sørger for mad til deres ansatte (både piloter og kabinepersonale). Maden til besætningen er ikke den samme som til passagerne og der er faste regler for, hvad vi må få serveret.

Der er sågar regler om at vi ikke må spise “det samme” – så kaptajnen får ikke samme ret som styrmanden. Maden flyselskaberne byder deres ansatte er i mange selskaber så ringe, at piloterne alligevel vælger at tage en madpakke med på arbejde.

3. Alanya har fået en nyere lufthavn under navnet Gazipasa. Her er landingsbanen meget lille. Er man som pilot mere nervøs når man skal lande på en lille landingsbane end når man skal lande på en lang? Hvad forskelle er der på at lande på en lang eller kort landingsbane?
Er banen særlig kort, vil flyselskabet planlægge derefter. De kunne eksempelvis begrænse antallet af passagerer eller planlægge et “teknisk stop” (for at få brændstof på). De fleste fly er så moderne (og økonomiske) at det sjældent er nødvendigt med et teknisk stop. Piloterne har også en række “værktøjer” vi kan benytte os af, for at begrænse henholdsvis start og landings distancen. Det kunne eksempelvis være ved at anvende en høj flap setting (som giver kortere brug af bane). Personligt har jeg aldrig været nervøs for at lande på “korte baner”. Det skyldes at vi ALTID opererer med ret store sikkerhedsmarginer og at jeg føler, at jeg er godt trænet. Den helt store forskel (i min optik) er at på korte baner er jeg langt mere bevidst om at flyet skal “sætte sig”, dvs. landes på det helt rigtige sted på banen (300 m inde). Jeg har ikke en stor margin til at “floate” ned af banen (som jeg har på en lang bane) for at opnå et blødt touch down – så på korte baner vil flyet ofte blive landet lidt hårdt, hvilket der ikke er noget farligt ved. Der vil også ofte være en del mere støj og fornemmelse af at vi bremser i landingsrullet, eftersom at vi i højere grad end “normalt” vil anvende bremser samt reverse (motor bremse).

4. Når man kører bil får man nogen gange en fuglelort eller et insekt på forruden. Sker det også på et fly?
Ja i høj grad. Til en vis grad kan vore vinduesviskere anvendes, men ellers må vi selv (eller en mekaniker) ud og vaske ruden efter landing. Det sker vi rammer en fugl (bird strike) på foruden og her kan det måske være en anelse makabert såfremt der er blod og indvolde plastret ud på ruden. Den høje fart gør dog tit, at der ikke er ret meget som “hænger ved”. Jeg har aldrig oplevet (eller hørt om) at insekter mm. har ramt foruden i et sådant omfang, at det var farligt for flyvesikkerheden.

5. Hvis man gerne vil være pilot, hvilke selskaber synes i så har været de bedste at arbejde for, og eventuelt hvorfor?
Via propilots.dk yder vi individuel rådgivning omkring branchen. Det vil ofte være individuelt, hvad der er det bedste selskab at arbejde for. Der er mange danske piloter, som ender op med at arbejde i udlandet og beholde familien i dk. Dette skyldes ofte at udenlandske selskaber tilbyder bedre vilkår samt jobsikkerhed – men det er klart at for nogen bliver pendlingen til sidst for meget. Såfremt arbejdslykken kan gøres op i penge – så er det selskaberne i MellemØsten og Kina som løber af med sejren. For danske piloter er mange rigtige glade for at arbejde i f.eks. SAS eller Thomas Cook Scandinavia og af de Engelske selskaber vil mange nok mene at British Airways, Thomson, Virgin og EasyJet også er fine steder. Jobbet som pilot kan variere meget. Betragter man en business-jet-, cargo-, long-haul-, short-haul-, charter-, low cost-, rute- pilot’s skema og arbejdsvilkår vil disse variere meget. Lykken må være at man finder en arbejdsgiver samt flyvning, hvor man føler sig godt tilpas.

6. Er der nogen forskel på at flyve charterfly vs. rutefly?
Rent operationelt nej. Charter gæster er måske generelt lidt mere glade, de skal trods alt på ferie og der kan måske være lidt mere feriestemning over det. Rute selskaberne, betjener mange grupper af rejsende – men måske overordnet forretningsrejsende og her betyder punktlighed, service og komfort måske lidt mere. En forskel kan dog være de destinationer man flyver. Det siger næsten sig selv at charterfly betjener “ferie destinationer”, hvor i mod rutefly måske mere er med til at bygge luftbro hvor der er behov. I dag er branchen dog ikke så skarpt opdelt, så det kan være svært helt at se den store forskel.

7. Kan man som pilot godt høre når de rejsende klapper ved landing? Hvad synes i om der klappes?
Såfremt det er passagerer først fremme i kabinen, kan det godt være at vi kan høre det. Det sker ikke ret tit at der klappes, måske 1 ud af 30 flyvninger – og det er ikke fordi vore landinger varierer i kvalitet.

De fleste der klapper nu om dage er unge mennesker der måske syntes det er kult. Jeg har spurgt et par kollegaer og de fleste finder det dejligt at der klappes – men det er ikke noget vi føler et behov for.

Du kan følge Spørg piloten på:
Facebook 
Instagram
Twitter
Youtube