10 must do oplevelser i Alanya
I Alanya mødes historiske bygninger, tyrkisk kultur og kilometer lange strande hinanden i et smukt og unik sammensætning.
Alanya er også en by fyldt med oplevelser. Vi har lavet en guide med 10 must oplevelser i Alanya.
En tur i Hamam – Tyrkisk bad
En hver ferie til Alanya, bør starte med en tur i Hamam, eller som vi kalder det på dansk: Tyrkisk bad. I Hamam kommer man i sauna, hvorefter man kommer ind i det store vaskerum. Her får man skrubbet de gamle hudceller af og derefter får man en skummassage. Når man er færdig i tyrkisk bad, er helt klar til at nyde sin ferie, og give de nye hudceller mulighed for at suge en masse sol.
Restaurant A Different Taste
Alanya er en by, som byder på et stort udvalg af lækker mad. En af byens bedste restauranter er uden tvivl restauranten A Different Taste. Den unikke restaurant har deres menu på en stor tavle, og hver 3-4 dag bliver dele af menuen skiftet ud, og nye lækre retter bliver præsenteret. Omgivelserne omkring restauranten er også helt unikke, A Different Taste ligger på en sidegade i bydelen Cikcilli, og stedet har en hyggelig have man kan nyde sin middag i.
A Different Taste er åben mandag-lørdag fra 18.00-23.00. Reservation kan laves på telefon: +90539 471 1068 eller www.tastealanya.com
En dag på vandet
En absolut must oplevelse i Alanya er en bådtur. En bådtur kan fås både som heldagstur eller som ture på 1-2 timer. En bådtur er en afslappet og smuk tur, hvor man får mulighed for at svømme, solbade og se smukke Alanya fra sø-siden. De fleste turer tilbyder gratis frokost og fri vand ombord på hele turen.
Vil du gerne på bådtur kan du Kontakte Alanya.Dks samarbejdspartner Eddy +90 534 989 78 60 eller på Facebook Eddy Alanya.
Vandsport og vind i håret
Er man til fart og spænding, så må man ikke snyde sig selv for en af de mange former for vandsport Alanya tilbyder. Langs Alanyas strande er det nemt at finde selskaber, som tilbyder forskellige sjove watersport oplevelser. Du kan f.eks. prøve parasailing i Alanya.
Frokost på Dim Cay floden
I Tosmur, i Alanya, ligger Dim Cay floden som løber op igennem bjergene.
Langs floden er der et utal af restauranter, hvor man kan sidde i små tømmerflåden og nyde en god frokost mens man har fødderne i det iskolde bjergvand. Dim cay floden er også et populært sted at spise traditionel tyrkisk morgenmad, eller fiske.
Læs mere om Dim Cay floden her
Tyrkiske kager til den søde tand
Tyrkerne er velsignet med deres helt eget store udvalg af lækre søde desserter, og er du på ferie i Tyrkiet må du ikke snyde dig selv for at smage en af de mange lækre kager. Vi anbefaler du prøver Baklava, Künefe eller Turkish delight.
Læs også: Tyrkiske desserter, du bare skal prøve!
Besøg i Red Tower
På Alanyas havn ligger Red Tower. Red tower er en af de bedst bevarede bygninger fra sin tidsperiode. I dag bruges Red Tower som etnologisk museum, som fortæller om opbygningen af fortet. Museumet udstiller blandt andet historiske samlinger af våben, skibsmodeller og redskaber fra den seljukkiske og osmaniske periode af tyrkisk historie. Fra toppen af Red Tower er der en fantastisk udsigt ud over Alanya, hvilket gør Red Tower til en must oplevelse.
En tur til barberen
En af de bedste wellness-oplevelser for mænd i Tyrkiet, er uden tvivl en tur til barberen. Under selve klipningen er der helt op til 3 tyrkiske frisører, som tager sig af dig som kunde. Du skal blot læne dig tilbage og nyde dagens luksus. Mange tyrkiske barbere bruger stadig den gammeldags barberkniv til barbering og massage i ansigtet, skuldre, arme og hænder er ofte en fast del af behandlingen. Normalvis bliver øre- og næse hårene fjernet med sprit vatpinde og ild og afsluttet af med en plejende ansigtsmaske.
Dim Cave grotten
Dim Cave er Tyrkiets anden største drypstensgrotte. Grotten er skabt ved at vand igennem tiden er løbet ned langs klipperne og skabt de helt unikke formationer. Dim cave grotten anslås til at være 1 million år gammel. Igennem drypstensgrotten er der en gangsti og i den ene ende af Dim Cave er der en lille sø. Temperaturen er stabil hele året. Inde i grotten er der 18-19 º C og luftfugtigheden er ca. 90 % året rundt.
Shopping i Alanya
Mange kan nok ikke sige ferie, uden at sige shopping. Alanya er en fantastisk by at shoppe i, her kan man få kopivare, billig original tøj, håndmalet krukker, håndlavet tæpper, guld og sølv i alverdens designs og meget meget mere! Vil man gerne shoppe kopivare skal man besøge Bazaren ved Alanyas havn, vil man gerne shoppe originale vare kan man besøge Alanyum i Cikcilli.