Gode råd mod myg i Alanya
Sæsonen for myg er for alvor i gang i Alanya.
Og de uheldige der tiltrækker myggene, får mange kløende stik.
Danske medier kommer ofte med gode råd til at undgå myggestik, men anbefalinger som at undgå at svede eller lade shortsene blive hjemme er ikke ligefrem realistiske i sommervarmen i Alanya.
Derfor har vi lavet en liste med gode råd mod myg i Alanya, som er muligt at følge på ferien.
Læs også >> Tyrkiske fisk, shopping og parlør

Gode råd mod myg i Alanya
Sluk lyset, når det er muligt. Myg bliver tiltrukket af lys, især om aftenen. Har du altandøren eller vinduet åbent, kan det derfor hjælpe at dæmpe eller slukke lyset.
Brug ventilator eller aircondition. Myg er dårlige flyvere, og en ventilator kan gøre det svært for dem at komme tæt på dig. Samtidig bryder de sig ikke om den kølige luft fra aircondition.
Prøv krydderurter. Et gammelt tyrkisk husråd siger, at planter som basilikum og oregano kan hjælpe med at holde myggene på afstand. Om det virker for alle, er svært at sige, men planterne dufter i hvert fald godt.
Køb myggemiddel på apoteket. I Tyrkiet er Sinkov et af de mest populære produkter mod myg. Det fås både som spray og i elektriske udgaver til stikkontakten. Duften er kraftig, men mange sværger til effekten.
Vælg lyst tøj. Myg tiltrækkes ofte mere af mørke farver end lyse. Derfor kan lyse sommerklæder være et bedre valg, hvis du vil mindske risikoen for stik.
Skær ned på alkoholen. Flere undersøgelser har vist, at alkohol kan gøre nogle mennesker mere attraktive for myg. Hvis du er hårdt ramt af myggestik, kan det være værd at have i baghovedet.
Brug myggenet ved længere ophold. Bor du i Alanya i længere tid, kan et myggenet over sengen eller net for vinduer og døre være en god investering.
Husk fodhygiejnen. Det lyder måske mærkeligt, men forskning tyder på, at myg kan tiltrækkes af bakterier og lugte fra fødderne. Regelmæssig fodvask kan derfor være med til at gøre dig lidt mindre interessant for myggene.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Gode råd mod myg
- Sådan undgår du myg
- Myg i Alanya
- Myg i Tyrkiet


Lukket for kommentarer.