11 sjove fakta om det tyrkiske sprog
Tyrkisk er mere end blot et sprog.
Det er en del af Tyrkiets sjæl.
Det er sproget, du hører på basaren i Alanya, på restauranterne ved havet, i de små samtaler i supermarkedet og i de passionerede samtaler mellem venner og familie på gaden.
Men hvor meget ved du egentlig om det tyrkiske sprog? Og ved du hvor mange ord dansk og tyrkisk har til fælles samt hvor mange tyrkiske ord der er i det danske sprog?
Læs også >> Det tyrkiske sprog: Udtalelser, bogstaver og alfabet
Her får du 11 sjove fakta, som måske overrasker dig!

Sproget har gamle rødder
De ældste tyrkiske tekster er fundet på “runesten” ved floden Orkhon i det nordlige Mongoliet. De dateres til 700-tallet e.Kr.
På en af dem stod der “Kül-Tigin kæmpede mod Koshu-Tutuk og dræbre alle hans mænd. Alle deres telte og ejendele hjemførte han uden at levne noget. Vore krigere blev som ulve, vore fjender som får….

Tyrkisk består af over 111.000 ord
Det moderne tyrkiske sprog består af ca. 111.027 ord – og antallet vokser hele tiden. Af disse er omkring 14.000 låneord fra andre sprog som arabisk, fransk, persisk, engelsk og græsk.

Det tyrkiske alfabet har 29 bogstaver
Det tyrkiske alfabet blev indført i 1928 af Atatürk og er baseret på det latinske alfabet. Det indeholder 29 bogstaver, herunder bogstaver, der ikke findes i dansk, nemlig: ç, ğ, ı, ö, ş, ü (læs deres udtale her)
Til gengæld findes æ, ø, å og x ikke i det tyrkiske alfabet.

Tyrkisk har 35 beslægtet sprog
Tyrkisk er en del af den tyrkiske sprogfamilie, som omfatter mere end 35 beslægtede sprog, der strækker sig fra Østeuropa og Anatolien til Centralasien og det vestlige Kina.
Det sprog, der ligner tyrkisk allermest, er aserbajdsjansk (også kaldet azeri). De to sprog har meget ens grammatik og ordforråd, og det er ofte muligt for talere af det ene sprog at forstå det andet, især i skriftlig form. Turkmensk, som tales i Turkmenistan, ligger også tæt på tyrkisk, og selvom udtalen er forskellig, er opbygningen og mange ord genkendelige for tyrkisktalende.
Usbekisk er også et tyrkisk sprog og deler mange sproglige rødder med tyrkisk, men det er mere påvirket af persisk og russisk og benytter forskellige alfabeter. Kasakhisk og kirgisisk, som tales i henholdsvis Kasakhstan og Kirgisistan, er ligeledes tyrkiske sprog, men med større afstand til tyrkisk. De har flere gutturale lyde og en større russisk indflydelse, hvilket gør dem sværere at forstå for tyrkisktalende uden forudgående kendskab.
Der findes også andre beslægtede sprog som tatarisk og basjkirisk, som tales i Rusland, samt uigurisk, der tales i det vestlige Kina. Sidstnævnte minder mere om usbekisk og benytter arabisk skrift, hvilket kan gøre det sværere for tyrkisktalende at afkode, selv om de grundlæggende strukturer stadig er beslægtede.
Mange forveksler tyrkisk med sprog som arabisk og persisk, fordi tyrkisk historisk har lånt mange ord fra disse sprog, især under Osmannerriget og på grund af islams udbredelse. Det ændrer dog ikke på, at arabisk og persisk ikke er beslægtet med tyrkisk. Det samme gælder for kurdisk og græsk, som heller ikke har sproglig relation til tyrkisk, men har haft geografisk og historisk kontakt gennem århundreder. Mongolsk nævnes nogle gange i ældre teorier om en fælles “altaisk” sprogfamilie, men i praksis er det ikke gensidigt forståeligt med tyrkisk.
Tyrkisk tales af over 50 millioner mennesker i verden
Tyrkisk er modersmål i Tyrkiet og Nordcypern og tales også i lande som Grækenland, Irak, Bulgarien, Iran, Syrien, Georgien, Kosovo, Albanien og Tyskland.
I Danmark er tyrkisk det 3. mest talte sprog, kun overgået af dansk og arabisk. Det anslås at 1,1 % af befolkningen i Danmark taler tyrkisk.

Der er mange udenlandske ord i det tyrkiske sprog
Som i alle andre lande har besøgende igennem tiden også haft indflydelse på det tyrkiske sprog. De mange besøgende har medvirket til at der har sneget sig forskellige udenlandske ord ind i sproget og blevet en del af hverdagen.
Man har regnet de mange udenlandske ord i det tyrkiske sprog ud, og de fordeler sig således:
Portugiske: 3
Finsk: 2
Romanic: 400
Fransk: 5253
Russisk 44
Hebrew: 7
Slovakik: 24
Engelsk: 485
Sogdian 24
Spansk: 33
Græsk 48
Italiensk: 89
Japansk 9
Norsk 2
Persisk 1359
Tysk: 98
Koran: 1
Arabisk: 6467
Latin: 78
Albanien: 1
Ungarsk: 9
Bulgarsk: 19
Mongolsk: 4
Armensk: 24

Mange ord i tyrkisk kommer fra islam
Islam er den største religion i Tyrkiet, og over 6.400 ord i det tyrkiske sprog af arabisk oprindelse.
F.eks. ord relateret til bøn, tro og daglig praksis. Den oprindelige koran er skrevet på arabisk, hvilket også har påvirket sproget.

Mevlana var med til at bringe persisk ind i det tyrkiske sprog
Persisk har sat tydelige spor i det tyrkiske sprog, både gennem poesi og naboskab. F.eks. blev den berømte poet og filosof Mevlana Rumi inviteret til Konya, hvor han skrev sin poesi på persisk, som dengang var hof-sproget. I dag er 1.359 persiske ord en fast del af det tyrkiske sprog.

Fransk har påvirket tyrkisk mere end engelsk
Selvom man skulle tro det modsatte, så er fransk det sprog, der har givet flest låneord til tyrkisk. I alt finder man 5.253 franske ord i det tyrkiske sprog, hvor der ”kun” er 485 engelske ord. Mange ord inden for teknologi, kunst og politik stammer fra fransk.

Tyrkisk og dansk deler mange ord
Overraskende nok har tyrkisk og dansk mange enslydende og ensbetydende ord – især takket være europæiske låneord. Eksempler:
Akademi, Alarm, Alfabetisk, amatör (amatør), antik, , asfalt, astrolog, astronomi, atom, ananas, benzin, beton, blok, botanik, boykot, doktor, drama, ekspres, ekstra, elektron, epilesi, etiket, feminist, film, firma, format, fotokopi, genetik, grafiker, gram, helikopter, illegal, kakao, kamera, kanal, kano, kaos, karton, kapital, katalog, kategori, kilogram, kilo, klor, komite, kritik, kupon, metal, mikrofon, morfin, motor, normal, opera, optik, organ, oval, park, patent, pedal, penis, pilot, plaster, plastik, platform.
Næste gang du er i Tyrkiet, så lyt efter, du forstår måske mere end du tror!
Tyrkiske ord i dansk slang
Igennem de seneste årtier har en lang række ord vundet indpas i det danske sprog, især i unges sprogbrug.
Flere af ordene har deres rødder i de sprog, som kom til Danmark med gæstearbejderne, f.eks fra Tyrkiet, i 1960’erne og siden med flygtninge og familiesammenførte i 1980’erne og 90’erne.
Et godt eksempel er det tyrkiske ord para, der i Tyrkiet ganske enkelt betyder “penge”. I dansk slang bruges det på samme måde som gysser eller slanter og signalerer uformel tale og kulturel identitet.
Et andet ord med tyrkisk oprindelse er lan, som oprindeligt betyder “mand” eller “ung fyr”, men som i Danmark bruges som et lille fyldord, f.eks. i sætninger som “det var sygt fedt, lan!” eller som en hilsen: “hva’ så, lan?”
Ord som kardeş og gardash, der begge betyder “bror” eller “søster”, bruges bredt i betydningen “ven” og kan i udtale og funktion minde om det danske “bro”.
I den mere barske ende af slang-spektret finder vi ord som vur, som kan betyde “bank” eller “slagsmål” – eksempelvis i sætningen: “skal du ha’ vur?” Det kan også bruges som en slags kærligt drilleri. Endda er det registreret med dansk bøjning, som i “jeg vurder dig”. Her bliver det tydeligt, hvordan ordene får nyt liv i mødet med dansk grammatik og sprogkultur.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkisk historie
- Danske tyrkiske ord
- Tyrkiske sprogfamilie
- Sprog beslægtet med tyrkisk
- Det tyrkiske alfabet
- Der tyrkiske sprog

