Kultur: De gamle bryllups- og hennatraditioner i Alanya

9. januar 2026 Alanyadk

Bryllupper har eksisteret i generationer og er forbundet med mange forskellige traditioner.

Med tiden ændrer traditionerne sig og ofte bliver de glemt med tiden.

Når det sker, så er historiske nedskrevne materiale den eneste måde at lære fortidens historie at kende.

Og præcis sådanne et nedskrevet historisk materiale, har vi fundet om de gamle bryllupstraditioner i Alanya på Atatürks museum samt om Hennaaftenen og brudekjolen på Kale Ici museet i Antalya.

Der fremgår ingen dato for, hvornår de omtalte traditioner i materialet er fra, men da de er på Atatürks museum og Kale Ici museet, så antager vi at teksten omhandler traditionerne, som blev brugt i samme periode som Atatürk levede, som er fra 1881-1938. Den teori bekræfter Tea´s tyrkiske svigermor, som har fået fortalt om disse traditioner fra hendes mor og moster.

Vi har oversæt de historiske tekster om Alanyas bryllupper og kan konstatere at ingen af de gamle traditioner praktiseres i dag, som dengang, men at små ting, f.eks dele af henna traditionerne stadig bruges i dag.

Som en bid af Alanya historie, vil vi gerne dele den oversatte tekst med jer her, selvom teksten kun er en kort opsummering, af hvordan forløbet var.

Ægteskab i tyrkisk kultur

I tyrkisk kultur, eventyr, folkesagn og ordsprog anses ægteskab som den højeste indikator for lykke og velstand.

I tyrkisk kultur handler ægteskab om at skabe et hjem og stifte familie, hvilket kræver gensidige ofre. Det betyder at være sammen i glæde og sorg, dele gode dage og udholde vanskeligheder for at få et velsignet liv sammen.

Traditionerne for indgåelse af ægteskab (arrangeret ægteskaber)

Gamle Alanya bryllupstraditioner, traditionelle bryllupper i Alanya, tyrkiske bryllupper, bryllup i Tyrkiet, kulturarv i Alanya, gamle skikke og traditioner, tyrkiske brude og brudgomme, bryllupsfest i Alanya, tyrkisk forlovelse og ægteskab, tyrkiske ritualer før bryllup, familie og fest i Tyrkiet, traditionelle danse og musik, Alanya kultur og traditioner, bryllup i landsbyen, tyrkisk ægteskabshistorie, farverige bryllupper i Tyrkiet, lokale bryllupsfejringer, tyrkisk kulturarv, bryllupstraditioner ved middelhavet, Alanya historie og traditioner.

Pigerne:

Unge piger, der når den giftefærdige alder, begynder at få besøg af ægteskabsmæglere.

En pige kan få besøg af én eller flere mæglere. Pigens far siger til mæglerne, at han vil tænke over det. Da faderen ikke direkte kan spørge sin datter, hvem hun ønsker at gifte sig med, giver en kvinde hende lommetørklæder i forskellige farver, hver farve symboliserer en af bejlerne. Kvinden fortæller pigen, hvilket tørklæde der repræsenterer hvilken bejler. Pigen binder det lommetørklæde om hånden, der tilhører den bejler, hun ønsker at gifte sig med, og viser dermed sin hensigt.

Drengene:

Når en far mener, at hans søn er klar til ægteskab, kalder han på sin søn; drengen sætter sig ned på knæ. Faderen fortæller ham, at han vil bede om en piges hånd i ægteskab og beder ham om at tage et godt kig på pigen på afstand. Hvis drengen kan lide pigen, sender han et budskab til sin far gennem sine venner. Drengens far besøger derefter pigens familie sammen med en snakkesalig nabo. De sætter sig og har en lang samtale. Ved slutningen af besøget afslører naboen deres hensigt om at blive slægtninge og beder om pigens hånd i ægteskab i Guds og Profeten Muhammeds navn.

Pigens far sænker hovedet og siger, at de vil tænke over det og give svar senere. Et andet besøg finder sted. Samtalen starter med en hentydning til det første besøg. Pigefaderen sænker igen hovedet og siger, at han har brug for mere tid. Drengens far vender hjem uden svar.

Tyrkiske forlovelsestraditioner, forlovelsesfest i Tyrkiet, tyrkisk nişan ceremoni, traditionel forlovelse i tyrkisk kultur, tyrkisk forlovelse med ringceremoni, tyrkisk te-bakke ritual med salt, forlovelsesgave og sølvbakke, tyrkiske traditioner før bryllup, nişan med familie og gæster, tyrkisk forlovelseskjole, tyrkiske gaver og symboler ved forlovelse, tyrkiske traditioner og skikke ved frieri, tyrkisk kærlighedsritual, kultur og ægteskab i Tyrkiet

Ved det tredje besøg i pigens hjem medbringes gaver (såsom baklava og chokolade). Denne gang siger drengens far: “Denne gang går vi ikke uden svar. Vi accepterer ikke offerlam, og vi ønsker at tage din datter som vores brud.”

Hvis gaven, som drengens familie har medbragt, accepteres, bliver drengens familie inviteret indenfor for at samle pigen og drengen. Efter at drengen og pigen har set hinanden, spørger pigens far sin datter gennem en nær slægtning, hvad hun mener. Hvis pigen svarer: “Min far ved det”, betyder det, at hun også er villig.

Efter frieriet følger disse begivenheder: anmodning om brudens hånd, forlovelse, medgift, brude badet, hennanat, bryllupsfest, brudens eskortering og bryllupsnatten.

Som en ret langvarig social begivenhed er bryllupsceremonien en meget vigtig begivenhed i det tyrkiske samfund.

En uge lang bryllupsfejring

I de gamle dage varede en tyrkisk bryllupsfest nemt en uge.

Efter der er lavet en aftale om ægteskab følger efter processen med at anmode om brudens hånd. Det næste skridt efter det er forlovelsen. Efter forlovelsen fastsættes en dato for at bringe smykker, kjoler og medgift (udstyr) til pigen. Disse gaver vises frem i pigens hjem. Gaverne bringes om torsdagen, og bryllupsfejringen starter lørdag aften med hennaceremoni.

Derefter bliver kvindens brudeudstyr blev sendt til gommens hjem på en hest, som bliver fulgt af sted af en klarinet- og en tromme spiller. Brudens nærmeste familie indretter det nye hjem for bruden, så alt var klart til hende og hendes mand efter de var blevet gift.

Den følgende dag vil kvinder fra både brudens og gommes familie samt brudens veninder mødes og tage i tyrkisk bad (hamam). Denne tradition hedder ”brude badet”. Efter ca. en time vil bruden ankomme til det tyrkiske bad mens de øvrige deltagere holder levende lys og synger.

Hennaceremoniens traditioner i Alanya

Dagen efter brude badet bliver det holdt Henna fest. Henna festen er kvindernes polterabend.

På hennanatten kommer brudens slægtninge og veninder til hendes hjem og klæder hende på. Denne aften klædes bruden og hendes kvindelige slægtninge sig i deres ”bindallı” kjoler, som er en lang kjole med tykke gold broderier på. Når bruden træder ind i rummet, klapper alle, og hun danser, før hun sætter sig. Derefter begynder de unge piger at more sig. De roser hinanden og synger sange.

Gæsterne serverer middag for bruden hvis ansigt er dækket af et rødt klæde og efterfølgende vil forlover og hans nærmeste venner ind i et rum med levende lys og sang. I dette rum kysser bruden de ældste hånd og sætter sig på hendes specielle plads.

Bruden udfører en renselse (ablution) før hennaceremonien. Hennaen æltes af unge piger i en stor skål. Der placeres stearinlys ovenpå den æltede henna.

En tradition i Henna festen er at den kommende brud vil forsøge at holde sin højre hånd lukket mens de øvrige kvinder til festen vil forsøge at tvinge den åben. Når hånden til sidst bliver åbnet vil en kvinde med et lykkeligt ægteskab placere en klump henna i den kommende bruds hånd og måske overfører noget af heldet fra sit ægteskab.

Derefter samles brudens veninder i midten af rummet, hvor hennaceremonien begynder med traditionelle hennasange.

Læs også >> Mit eventyrlige bryllup i Tyrkiet

Efter der er blevet sunget og danset, er det tid til hennaceremonien, hvor hænderne farves med henna. Før hennaceremonien begynder, skal brudens mor give sin tilladelse. Det blev gjort ved at spørge på følgende måde:

“Hej pige, kom din henna fra Egypten?

Ved din mor besked om det?

Kald på hendes mor, så hun kan give tilladelse til henna.”

Først farver brudens mor hendes hænder med henna. Derefter farver de unge piger hinandens hænder, mens mor og den kommende brud synger sange forskellige vers.

Bruden siger:

De farver lilla henna på mine hvide hænder,

De sender mig til brudgommens hus fra mit barndomshjem.

Moderen siger:

Gå i fred, min datter, tør dine tårer.

Bruden siger:

Jeg vågner tidligt om morgenen,

Mine hænder er farvet med henna, jeg vasker dem.

Mor, far og mine søstre, jeg savner jer så meget.

Moderen siger:

Gå i fred, min datter, tør dine tårer.

Derefter trykkede gæsterne, der havde bragt guldgaver, dem ned i hennaen – en tradition kaldet “kina basmasi” (at trykke hennaen). Brudens fingerspidser og tæer blev derefter farvet med henna. Resten af hennaen blev brugt til at farve hænderne på de ugifte piger i selskabet, da det blev set som et tegn på held og et lykkeligt ægteskab. Til sidst dansede bruden blandt gæsterne.

Henna festen er den sidste nat den kommende brud og hendes mor bruger sammen og de græder i fællesskab mens der spilles sentimentale sange.

Efter hennaceremonien, er det almindeligt at brudgommens familie kommer om søndagen og henter bruden.

Bryllupskjolen – Den vigtigste dragt i en kvindes liv

Den vigtigste beklædningsgenstand for en kvinde var hendes bryllupskjole. Disse kjoler blev altid fremstillet af de dyreste materialer, der var tilgængelige, og deres design fulgte tidens mode. Indtil slutningen af 1800-tallet blev ottomanske brude klædt i farverige kjoler, især røde, til deres bryllupper. Brudesløret var også lavet af rød gaze og blev broderet med sølv- og guldtråde.

Fra omkring 1870 begyndte europæisk mode dog at påvirke osmanniske brudekjoler. Selvom stoffet stadig var silke, begyndte farverne at skifte til pastelfarver som lyserød, blå og lyse nuancer. Kjolerne bestod af to dele, ofte med et slæb, og de traditionelle sølv- og gulddekorationer blev beriget med blonder, perler og pailletter.

*Flere af billederne i denne artikel af AI genereret billeder, for at give visuel effekt til teksterne.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!