Marmorering – En smuk gammel tyrkisk kunstform

13. juli 2022 Alanyadk

Marmorering er kunst art, kaldet Paper Marbling på engelsk og Ebru (sanatı) på tyrkisk.

Hvis man ser tilbage på de gamle inskriptioner, stammer ordet fra det persiske âb-ı rû(y) som direkte oversat betyder âb = vand og rû = ansigt.

Nogle mener navnet kommer fra det vandet, man bruger under marmorering. Andre mener at ordet Ebru stammer fra det persiske ord Ebri, som betyder overskyet. Kunsten bliver på dansk kaldt marmorering, fordi resultatet i mange tilfælde har samme eller lignende udseende som de farvede hvirvler i marmorsten.

Ebru, tyrkisk marmoring papir, flydende maling, kunst fra Tyrkiet, Paper Marbling, tyrkisk kultur, Fakta om Tyrkiet,

Historien bag marmorering

Det vides ikke præcist hvor, hvornår og af hvem marmorering er opstået, men det siges at stamme helt tilbage fra 1100’erne.

Nogle persiske kilder mener, at det første gang opstod i Inden, hvorefter det kom til Iran og så til osmannerne. Ifølge andre kilder, er forskere enige om, at det stammer fra en by Bukhara i Turkestan og derfra spredt til Iran, Indien og Anatolien igennem Silkevejen.

De ældste marmoreringer, der stadig eksisterer, er fra 1400’erne og stammer fra Tyrkiet.

Læs også: 11 bisarre tyrkiske overtro, der (måske) vil overraske dig

Hvad blev marmoreret papir brugt til?

Marmorering er især blevet brugt til dekorative formål, men det er også blevet brugt til officielle papirer og signaturer, for at forhindre forfalskning.

Hovedsageligt har man brugt marmoreret papir til at dekorere bøgernes indersider og bogomslag med i tiden omkring det Osmanniske rige. Dette er også hovedanvendelsen af marmorering i dag.

Mønstrene på papirerne blev brugt til at dække folder, snor og lim fra bindingerne men også til at fungere, som en æstetisk overgang fra det mørkt læder cover til de hvide sider indeni.

Ebru, tyrkisk marmoring papir, flydende maling, kunst fra Tyrkiet, Paper Marbling, tyrkisk kultur, Fakta om Tyrkiet, Marmorering

Marmorering blev udført om natten på hemmelige værksteder

Bogbindere spionerede længe på marmorerings kunstnerne, i forsøg på at lære deres marmorerings teknikker at at kende.

De ville på den måde for at slippe for de høje priser på det marmoreret papir.

For at holde deres teknikker hemmeligt, arbejdede kunsterne ofte om natten i hemmelige og aflåste værksteder.

Det var derfor kun dem, som var født ind i en marmoreringsfamilie eller som var tæt på en, som kunne få lært disse unikke teknikker.

Nogle stolene ikke på deres lærlinge, før de var 30-40 års år gamle, og det blev derfor et livs langt projekt at lærer den tyrkiske kunstform marmorering . Dette er en væsentlig grund til, at marmorering er forblevet et unikt håndværk.

Som befolkningen voksede og blev mere uddannede, blev bøgerne også trykt i større mængder og blev billigere. Dette betød at fine bindinger og marmorerede indersider begyndte at høre fortiden til.

I 1890’erne blev kunste anset som gammeldags og var ved at uddø. Til sidst begyndte et par af de resterende kunstnere at offentliggøre deres dyrebare og århundrede gamle familie marmorerings metoder og formler, for at de ikke skal gå tabt for altid.

Og nu 100 år senere, er der flere udøvere af denne smukke kunst end nogensinde før i historien.

Læs også: Guide: De 10 mest populære krydderier i tyrkisk madlavning

Sådan udføres marmorering

Marmorering udføres ved at man dypper maling ned i en tyk væske af vand og olie. Den flydende maling kan da hvirvles rundt til mønstre. Ved at lade et papir flyde ovenpå malingen og forsigtigt løfte det op fra den ene side, overføres mønsteret til papiret.

Kunsten kræver meget forsigtighed og præcision, da man ikke kan rette på sine fejl. Derfor er det en meget respekteret kunstform hvor hvert design er unikt og ikke kan genskabes.