Olivenplukning: Fra træ til fabrik
Det er ved at blive efterår i Alanya og det betyder olivensæson.
Tyrkiet er en af de største olivenproducenter i verden.
Olivenavl er koncentreret i regionerne Ægæiske, Marmara og sydøstlige Anatolien. Men selvfølgelig også i vores Alanya-region, kan olivenplantagerne kan opleves på tætteste hold.
Middelhavets klima og oliventræer er kendt for at være et perfekt match. De fleste af plantagerne her i området er små og drives af familier, der bruger høsten til eget forbrug og for at tjene en lille fortjeneste ved at sælge olivenolie.
Læs også >> Sådan laver du oliven spiselige
Oliven plukning
I Alanya starter sæsonen i det tidlige efterår, fra midt til slut september for plukning af grønne oliven. Det præcise tidspunkt for plukning af oliven afhængig af, om man vil have grønne eller sorte oliven.
Grønne og sorte oliven vokser på det samme træ. Først er olivenen grønne og lader man dem hænge længere tid, så bliver de sorte.
Oliven er hårdt arbejde at plukke. Små landbrug og familier plukker alle deres oliven med hænderne. De gør det ved at ligger et stykke klæde/stof/plastik under træet, som man smider olivenen ned på mens man sidder i træet og plukker. Er olivene højt oppe slår man dem ned med en pind.
Store industrier bruger maskiner, der ryster træet så olivenen falder ned, men dette er også meget skadeligt for træet, og hvis man ønsker at få alle olivenen af træet vil der altid være noget manuelt arbejde.
Friske ubehandlet oliven er ikke spiselige. De har en grim og ubehagelige smag. Alle former for oliven skal igennem en tilberedningsprocess, før de er spiselige og smager godt.
God høst hvert andet år
Gürsel Kılınç har selv lavet sin olivenplantage. Han plantede et par hundrede oliventræer for nogle år siden og nu høster familien oliven fra dem. Nogle oliven vil blive syltet og nydt til maden, mens andre vil blive presset til olivenolie.
Han forklarer, at oliventræerne giver en god høst hvert andet år. I år er høsten lille, hvilket betyder den bliver stor næste år.
Et oliventræ kan blive op til 15-20 m højt, men for at det er brugbart til olivenproduktion må det maks blive 3-5 m højt. Et godt oliventræ kan give op til 200 kg oliven på en god sæson.
Der findes over 700 forskellige olivensorter i verden. I Tyrkiet er der mange forskellige sorter oliven, hvilket gør de tyrkiske supermarkeder også altid har et stort udvalg.
Produktionen på oliven fabrikken
Omkring 90% af en olivenhøst ender som olivenolie, resten til spiseoliven.
Når det er høsttid, arbejder disse Alanyas olivenfabrikker 24/7 i et par uger. Pick-up trucks og traktorer fyldte med oliven
ankommer på alle tider af døgnet for at få lavet deres olivenhøst til olivenolie mens olivene er friskplukkede.
På fabrikken bliver oliven vejet og går derefter ind i de moderne og avancerede maskiner.
I maskinen bliver olivenen vasket, lavet til en mos, opvarmet, slynget og til sidst kommer den rene olivenolie ud. Rest produkterne fra olivenproduktionen bliver brugt til f.eks sæber, shampoos og cremer.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkisk olivenproduktion
- Produktion af oliven i Tyrkiet
- Alanya olivenproduktion
- Produktion af oliven i Alanya
- Sådan laver du oliven spiselige
- Tyrkiske oliven
- Seværdigheder i Alanya
PIN IT