Opskrift på lækker tyrkisk hummus
Hummus er ikke oprindeligt en tyrkisk ret, men igennem tiden er den blevet “adopteret” ind i det tyrkiske køkken, og det er i dag en populær ret at servere til tyrkisk meze eller som tilbehør til en forret.
Tyrkisk hummus kræver, at man opbløder kikærterne, som skal bruges i retten, i min. 6 timer og de skal derefter koges i frisk vand ved svagt blus i ca. en time til de er bløde og kan moses. Mange tyrkiske kvinder laver en stor portion en gang i mellem og fryser derefter kikærterne ned, så de nemt kan optøs og bruges i madlavningen, herunder hummus. Er man ikke tålmodig nok til selv at opbløde sine kikærter, kan man også købe dem på dåse, hvor de er opblødte.
Ingredienser til tyrkisk hummus:
til 4-6 personer
200 gr tørrede opblødte kikærter (eller 2 dåser forkogte)
1½ tsk salt
6 spsk ekstra jomfru olivenolie
4 spsk vand
2 fed hvidløg
saft af 1 citron
1-2 spsk tahin (sesam pasta)
ca 1 tsk stødt spidskommen
Fremgangsmåde:
Efter kikærterne er opblødte og kogt, hældes de i en foodprocessor sammen med alle de øvrige ingredienser.
Hæld massen i en blender, eller blend med en stavblender til massen er ensartet og i den konsistens du ønsker din tyrkiske hummus skal være. Note: Det kan være en god idé at blende massen lidt efter lidt, så massen ikke sætter sig fast i en klump i blenderen. Hvis massen er blevet for tyk til at blande, kan du tilføje lidt mere vand eller olie for at gøre massen lidt tyndere.
Pynt den færdige hummus med lidt sesam frø og mynte eller persille.
Eksperimenter med din egen smag
Prøv dig frem, juster på ingredienserne efter din smag – nogle gange kan det være lækkert med lidt ekstra citron juice, lidt ekstra salt, olie, hvidløg, spidskommen eller noget helt andet.
Du kan også sagtens bruge denne opskrift og skifte kikærterne ud med bønner eller linser.
Inspiration til opskriften er fundet på bloggen Loveantalya.com
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få endnu flere nyheder!
- Tyrkisk mad
- Tyrkiske opskrifter
- Mad fra Tyrkiet
- Tyrkisk hummus
- Tyrkiske kikærter
- Tyrkiske dressinger