Ramadans traditioner fra fortiden og frem til nu

Der er særlig grunde til, at muslimer siger “ Ramadan er sultanen af de 11 andre måneder”.

Ramadanen regnes for at være mere ærefuld end årets øvrige måneder i den islamiske verden.

For det første begyndte åbenbaringen af den hellige Koran i denne måned. For det andet er det måneden, hvor fasten, en af islams fem søjler, begynder, fra solopgang til solnedgang.

En adnen af  islams fem søjler, kendt som Zakat (almisse) sker også under ramadanen. Zakat gives af de velhavende muslimer til de fattig. Ifølge islamisk tro forventes det, at de, som tilbeder med et godt hjerte, vil få deres gode gerninger accepteret og blive tilgivet.

Ramadan fastsættes ud fra den islamiske kalender og ikke den kristne tidsregning, hvilket betyder at den falder på forskellige tidspunkter af året. Når den falder om vinteren, bliver dagene korte og mørke hurtigt. Men den falder i en årrække også i sommermånederne, hvor dagene er længst og varmest.

I Tyrkiet er Ramadan også præget af osmanniske ritualer, som du kan læse mere om her:

Trommeslag vækker til Sahur

Historisk set begynder hver dag i ramadanen med lyden af trommeslag midt om natten. Ramadan-trommeslageren er en tradition, der stammer fra tiden før digitale vækkeure, mobiltelefoner og alarmer fandtes. Dengang vidste man at en af effektive måder at vække folk til Sahur (Morgenmåltidet før fastens begyndelse) er trommeslag. Trommeslageren synger sine rim (kaldet Mani) mens han spiller, og vækker dem, der ønsker at faste.

Nogle steder i Tyrkiet holdes der stadig liv i denne tradition, f.eks i Göreme i Kappadokien. Os bekendt er der dog ingen dele af Alanya, hvor man stadig kan opleve trommeslag for Sahur.

Læs også >> Guide: 11 ting du skal vide om ramadanen

Ramadanen og børn

Hvis du er barn, har du ikke pligt til at faste under ramadanen. Man behøver ikke engang til at stå op til Sahur. Men hvis barnet virkelig ønsker det, så kan det faste indtil frokost, for at få en fornemmelse af, hvordan det er. En anden tradition er, at de voksne siger til børnene: “kom nu, afbryd din faste før middag”, for at forhindre dem i at faste hele dagen. Barnet får en gave eller lommepenge som belønning for deres lille faste.

Mahya-traditionen

Når ramadanens starter er det en tradition at gøre moskeer synlige på lang afstand i Tyrkiet. Budskaber relateret til ramadan og faste vises med oplyste inskriptioner mellem minareterne. Traditionen begyndte med Sultan Ahmed I under Osmannerriget. Dengang blev lamper samlet og hængt op. I dag foregår det med elektriske lamper.

Denne 450 år gamle tradition holdes stadig i live, men antallet af mahya’er bliver færre. I Alanya kan mahya blandt andet opleves på moskéen bag ved shopping centeret Alanyum.

Ramadanens lækre pide brød

Pide brødet, som kun bages under ramadan, har en særlig kulturel betydning. Uanset om man faster eller ej, så er der stor begejstring for det lækre brød.

Det er ikke usædvanligt, at der er lange køer foran bagerierne i Tyrkiet før iftar (aftensmåltidet der bryder fasten ved solnedgang under ramadan). Det er ofte fædre eller børn, der køber brødet. Den vidunderlige duft af friskbagt brød er virkelig noget vækker appetitten, særligt hvis man har fastet hele dagen.

Pide brødet er også populært til Sahur, så det går aldrig til spilde. Traditionen med pide brødet stammer fra Osmannertiden og lever stadig i bedste velgående.

Den første bid ved iftar er en dadel

Ved iftar spiser man traditionelt en dadel og drikker et glas vand, før man starter måltidet. Dette har både religiøs og sundhedsmæssig betydning. Dadler er rige på naturligt sukker, fibre og mineraler, hvilket gør dem ideelle til at genopbygge energiniveauet efter en lang dags faste.

Dog indeholder dadler også glukose, så folk med overvægt eller diabetes bør være forsigtige.

En af grundene til at dadler bruges til iftar, er at profeten Muhammed anbefalede at bryde fasten med dadler, og det er derfor en udbredt praksis at spise ulige antal dadler ved iftar.

“Når en af jer bryder sin faste, så gør det med en dadel…” – (Hadith, Abu Dawood)

Karagöz og Hacivat skyggespils forestillinger

Karagöz og Hacivat er hovedpersonerne i et kendt tyrkisk skyggespil.

Karakteren Karagöz er lidt uvidende, ærlig og sjov, mens Hacivat er mere dannet, høflig, men ikke helt så vittig som Karagöz. Sammen danner de en slags komisk duo, hvor deres modsætninger skaber underholdende og samfundskritiske scener. Hacivat forsøger at forklare noget eller gøre noget korrekt, mens Karagöz misforstår det, vrider ordene eller kommer med jordnære og satiriske kommentarer.

De sjove og lærerige dialoger mellem dem dubbes af en meddah (folkelig fortæller) bag scenen.

Karagöz og Hacivat skyggespillet er en ramadantradition som stammer fra det osmanniske rige og menes at være baseret på virkelige personer fra det 14. århundrede, som arbejdede på opførelsen af en moské i Bursa.

Det er populært for familier, at tage ud efter iftar for at se Karagöz og Hacivat. Selvom det er ved at forsvinde i storbyer, bliver disse forestillinger stadig arrangeret i Istanbul og andre tyrkiske byer af kommunerne. I Alanya bliver der også arrangeret Karagöz og Hacivat forestillinger på havnen af Alanya kommune.

Kanonskud bryder fasten og starter iftar

Når solen går ned og fasten må brydes, er der forskellige måder at vide, præcis hvornår man må begynde at spise. Der er forskellige måder at vide det korrekte tidspunkt for iftar, f.eks når man hører adhan fra moskeen, ser det på tv eller har en ramadan app på telefonen, som giver besked.

Men hvordan blev tidspunktet meddelt før moderne teknologi?

I Osmannertiden fandt man en løsning, som var at man affyrede kanonskud fra høje bakker. Folk betragtede disse skud som et signal, ligesom adhan, og brød deres faste efterfølgende. Denne tradition holdes stadig i live i mange tyrkiske byer, f.eks i Alanya. Før kom skuddet fra Alanyas borg men nu kommer det fra ”I Love Alanya” skiltet bag byen.

Diş kirası – “Betaling for tænderne”

En anden gammel tradition er at give en gave eller penge til fattige gæster. Rige familier i Osmannerriget dækkede iftarborde under ramadanen og inviterede gæster. Gæsterne spiste sig mætte, og før de gik, lagde værten sølv- eller guldmønter eller gaver i en fløjlspose og gav det til dem.

Denne gave blev kaldt “diş kirası”, hvilket oversat til dansk betyder “betaling for tænderne”. Tanken var, at det at give husly og mad til en gæst under iftar gav værten fortjeneste i Guds øjne.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

• Ramadan i Tyrkiet
• Ramadanen traditioner
• Traditioner forbundet med ramadanen
• Hvornår er ramadanen
• Helligdage i Tyrkiet
• Den muslimske fastemåned
• Fakta om Islam