Restaurant LOST´s skønne pizzaer i Alanya
I Alanya finder du Restaurant LOST.
En restaurant, som du bør have i dine overvejelser, hvis du er på udkig efter gode pizzaer.
Hos Lost er der kvalitet, smag og en menu, der skiller sig ud fra de klassiske pizzasteder i Alanya.
Restauranten byder på en hyggelig og grøn atmosfære med masser af planter, træmøbler og en afslappet stemning, der gør det til et sted, hvor man har lyst til at blive siddende lidt længere. Kombinationen af ude- og indeområde giver en let og indbydende følelse, som passer perfekt til både frokost og middag.
Note: Lost in Alanya og Lost Meyhane er to restauranter som ligger side om side, men med hver sit koncept. Lost Meyhane var før kendt som Found By Lost.




Pizzaer med smag og kant
PÅ det nye menukort er der fokus på Pizzaerne, som længe har været en af de ting om gør LOST til noget særligt. Her er der ikke kun tale om klassiske varianter, men også mere kreative kombinationer med spændende ingredienser.
En af de mest iøjnefaldende er Lost Pizza, som kombinerer sucuk (tyrkisk pølse), cajun-krydret kylling, østershatte og en spicy chiliolie med blandt andet Carolina Reaper. Sammen med rucola, syltede kirsebærpeber og house dressing giver det en pizza med både styrke og dybde i smagen.
En anden favorit er Pollo Con Funghi, hvor den klassiske tomatsauce er skiftet ud med en cremet bechamelsauce og pesto. Toppet med kylling, svampe og rødløg får man en mere mild, men stadig smagfuld pizza med god balance.
Derudover byder menuen også på Il Padrino, som skiller sig ud med sød majscreme, soltørrede tomater, røget kød, rucola og sort hvidløgsmayonnaise. Kombinationen giver en anderledes pizza med både sødme, røg og fylde.
Fælles for pizzaerne er en sprød tynd bund, gode råvarer og en tydelig sans for detaljen.


En restaurant med stemning
Udover maden er det også stemningen, der gør LOST til en god oplevelse. Restauranten har en afslappet og moderne indretning med grønne planter, varme farver og små detaljer, der giver stedet personlighed.
Det er et sted, hvor man både kan tage en hurtig frokost eller nyde en længere middag i roligt tempo, mens man lytter til live musik. Betjeningen er imødekommende, og helhedsoplevelsen er gennemført.
Et sikkert valg i Alanya
Restaurant LOST er et godt eksempel på, hvordan pizza kan løftes til et højere niveau med de rette ingredienser og lidt kreativitet.
Er du i Alanya og har lyst til noget andet end de helt klassiske pizzaer, er LOST et oplagt valg – især hvis du sætter pris på smag, kvalitet og en hyggelig atmosfære.

Praktisk information om Lost in Alanya
Telefon: +90 530 910 87 98
Facebook: Lost in Alanya
Instagram: lostinalanya
Lost in Alanya adresse: Şekerhane, Tevfikiye Cd. No:4, 07400 Alanya/Antalya

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Alanya restauranter
- Vegetariske retter Alanya
- Mad i Alanya
- Pizza i Tyrkiet
- Pizza Alanya
- Lost in Alanya
- Lost Alanya
- Restaurent Alanya

