Alanya – Cypern færgen holder vinterpause
Den 31/5 2018 startede en ny færge rute mellem Alanya og Girne på Nordcypern.
Efter fire måneder med fire ugentlige afgange, to fra Girne og to fra Alanya, går færgen på vinterpause D. 30/09/2018.
Den sidste færge fra Girne til Alanya er kl 10.00 D. 29/09 2018.
Den sidste afgang fra Alanya til Girne kl 12.00 D. 30/09. Denne afgang er også den sidste afgang i 2018.
Færgen starter igen i 2019
Alanya.Dk har været i kontakt med Akgünlers servicekontor, hvor de oplyser at færgen starter igen i 2019, dog er datoen ikke fastsat endnu.
En glædelig nyhed for de mange, som ikke nåede at prøve færgen i 2018.
Praktisk information om Alanya-Girne færgen
Færgen mellem Alanya og Girne på Nordcypern har i en årrække ikke sejlet, men i begyndelsen af 2018 blev det offentliggjort at færge, som nærmere betegnet er en katamaran båd, ville begynde at sejle igen i slutning af maj 2018.
Katamaran færgen ligger til nær Red Tower på Alanyas havn. Der er kun adgang ud til færgen, hvis man har billet.
Byen Girne på Nordcypern, som færgen ankommer til, er også kendt under navnet Kyrenia og det er Nordcypern tredje største by.
Læs også: 10 seværdigheder, du SKAL se på Nordcypern
Fem færger mellem Tyrkiet og Nordcypern
Færgen mellem Alanya og Girne er én ud af fem færger mellem de 2 lande.
Udover Alanya færgen til Girne, er der også en færge mellem Mersin/Anamur og Girne, samt en færge fra Taşucu og Girne. Der er ca 2 timer mellem havnene Alanya, Amamur og Taşucu.
Fra Amamur og Taşucu sejler der også en færge til byen Mağusa (Famagusta), som lægger på den østlige del af Nordcypern.
Book billetter til en af de fem færger eller læs mere om priser og afgange her.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Færge mellem Alanya og Girne
- Færge mellem Alanya og Nordcypern
- Færge mellem Tyrkiet og Girne
- Færge mellem Tyrkiet og Nordcypern
- Seværdigheder i Alanya