Året rundtFerie tipsNattelivNyt fra Alanya

Alanya: Det livligt natteliv på barstreet

Alanya er ikke kun kendt for sine solrige strande og historiske seværdigheder, men også for sit pulserende natteliv.

Byen er berømt for sin livlige barstreet, hvor spændende diskoteker og barer, der tilbyder en uforglemmelig festoplevelse.

I denne artikel kan du læse om Alanyas natteliv og hvad man kan forvente, når man går i byen i Alanya på barstreet.

Alanya barstreet, Aloha bar Alanya, gå i byen i Alanya, Alanya barer, fest i Alanya, Barstreet, diskotek i Alanya, bedste fest destinationer, Feststeder i Tyrkiet, Tyrkiet fest byer, seværdigheder i Alanya

Nattelivets Epicenter

Barstreet, også kendt som “Barlar Sokağı”, er hjertet af Alanyas natteliv. Denne livlige gade strækker sig langs havnen og er fyldt med et stort antal af barer, natklubber og pubber, der konkurrerer om at tiltrække festglade besøgende.

Barstreet er kendt for sin energiske atmosfære, høj musik og farverige lys, der skaber en festlig stemning. Når man går en tur på Barstreet skal man forvente at blive forsøgt kaldt ind på hver bar man går forbi, men det er helt okay at sige nej, indtil man finder det sted man ønsker at feste.

Musikgenrerne spænder fra populær musik og house til tyrkisk pop og traditionel musik, så der er noget for enhver smag. Mange steder spiller også danske pophits, så man kan synge med på.

Vores favorit er Aloha Bar, som har en flot indretning, dygtige bartendere og underholdende personale. På Aloha bar kan du nyde farverige drinks eller en tyrkisk vandpibe. På Aloha bar stiller de også ofte dansk popmusik, som det tyrkiske personale også kan synge med på. Alle priserne står i menukortet, der som regel står på bordene eller bliver udleveret ved ankomst.

Fest indtil solen står op (eller kl 03)

For dem der ønsker at danse hele natten væk, er Alanya hjemsted for et udvalg af imponerende diskoteker. Steder som Robin Hood har forskellige temaer på hver etage, f.eks en etage med pop musik og en anden med RnB musik. Et andet godt eksempel er Harry´s place som i weekenderne har tyrkisk livemusik.

Alle steder på Barstreet må tænde for musikken kl 23.00 og skal slukke for musikken kl 03.00. Ønsker man at fest længere, skal man udenfor byen til steder som Summer garden.

Festlig stemning og sikkerhed

Når du går i byen i Alanya, kan du forvente en festlig og livlig atmosfære. Gæstfriheden og venligheden hos både personalet og de lokale gæster skaber en sjov og indbydende stemning. Byen har også fokus på sikkerhed, og politiet patruljerer gaden hele natten i grupper på 3-4 betjente.

Selvom der er fokus på at holde gaden sikker, opstår der dog ofte slagsmål når folk får for meget alkohol i blodet eller uenigheder opstår, så hver opmærksom på dine omgivelser når du går i byen i Alanya.

Alanya barstreet, Aloha bar Alanya, gå i byen i Alanya, Alanya barer, fest i Alanya, Barstreet, diskotek i Alanya, bedste fest destinationer, Feststeder i Tyrkiet, Tyrkiet fest byer, seværdigheder i Alanya

Gode råd til at gå i byen i Alanya

  • Hav kontanter med i byen og tjek altid priserne før du bestiller noget. Står der ikke priser på menukortet, så spørg personalet, så du ved hvad du kan forvente dig af regningen. Der er en Ziraat bank for enden af barstreet, som er sikker at hæve penge ved.
  • Desværre servere nogle steder stadig hjemmebrygget alkohol, hvilket kan være farligt at drikke. Der udføres konstant ransagninger og straffen for ”falsk alkohol” er stor, men alligevel finder det ulovlige alkohol stadig vejen ind på nogle barer i et forsøg på at spare penge på at købe ægte alkohol. Hvis du vil være på den sikre side og undgå hjemmebryg så bestil øl eller alkohol på flaske.
  • Ligesom i Danmark er det en god idé kun at gå i byen med nogle du kender og kun gå hjem med folk som du kender.
  • Som i enhver turistdestination er det vigtigt at være opmærksom på dine ejendele for at undgå lommetyve eller tasketyverier, selvom tyveri ikke er et udbredt problem. Hold altid øje med dine værdigenstande, og undlad at efterlade dem uden opsyn.
Her finder du barstreet i Alanya

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Barstreet i Alanya
  • Natteliv i Alanya
  • Hvor kan man gå i byen i Alanya
  • Fest i Tyrkiet
  • Kan man drikke alkohol i Tyrkiet
  • Aloha Bar Alanya
  • Gå i byen i Alanya
  • Barstreet Alanya
  • Diskotek Alanya
  • Fest i Alanya

PIN IT!