Expo i Antalya – Hvad er der, der i dag?
I 2016 havde Tyrkiet ære af at være vært for EXPO Verdensudstillingen
Udstillingen fandt sted i Antalya, ikke langt fra Lufthavnen og det store tårn fra udstillingen er stadig tydelig på lang afstand.
I alt besøgte 4,5 millioner mennesker det 112 hektar store område under EXPO i 2016.
I dag er det svært at finde oplysninger omkring, hvad der er blevet af området, så vi fra Alanya.Dk kørte ud til EXPO området, for at få svar på spørgsmålet.
Fakta om EXPO verdensudstillingen 2016 i Antalya.
Da Expo åbnede side døre i april 2016 deltog 50 lande og 30 internationale organisationer. Der blev afholdt 20.000 forskellige aktiviteter, herunder shows, seminarer og koncerter.
Verden navne som Sting, Elton John og Enrique Iglesias var blandt dem, som gav koncert under EXPO 2016.
Expo 2016 var Tyrkiets første EXPO og sloganet bag det var “EN GRØN VERDEN TIL FREMTIDENS GENERATIONER”.
Expo var ikke kun en botanisk udstilling men også en aktivitet hvor idéer og visioner om en bæredygtig fremtid vil blive demonstreret. EXPO var opdelt i 4 hovedområder: Expo bjerget, Expo Skov, Expo vand og Expo-tårn.
I 2016 blev EXPO besøgt af 4,5 millioner mennesker som blandt andet besøgte Tyrkiets første landbrug og biodiversitet museum, regnskovs drivhuset og Ottoman haverne.
EXPO i Antalya ano 2021
Da vi fra Alanya.Dk ankommer til området er der en sikkerhedskontrol, inden vi får lov at køre ind i området. Derefter kørte vi hen til parkeringsområdet, hvor vi ser, at der holder 6-7 andre biler.
Gåturen fra bilen hen til indgangen var en speciel oplevelse, for vi husker tydeligt hvordan der så ud i 2016, hvor hundredvis stod i kø til en billet. Nu var der helt menneske tomt, billetlugerne har alle skilte hvor der står ”closed” og ukrudt havde næsten alle steder fået lov at vokse frit.
Da vi kommer ind på anden side af indgangen, bliver vi mødt af en mand, som snakker både engelsk og tyrkisk. Han fortæller os at området er åbent for besøgende og at det er gratis at se området. Der kører gratis golfvogns-busser rundt, som man kan stige af og på, ligesom i 2016.
Han advarer også om at 2020 og 2021´s pandemi har sat sine tydelig spor på Expo området. Expo er jo en stor have med forskellige blomster, blomster skulpturer og team haver, men da pandemien brød ud blev alle ansatte sendt hjem og blomsterne døde.
Ano august 2021 var de i gang med at genplante blomsterne og få liv i de smukke skulpturer, som var ikoniske for Expo i 2016. Håbet er at få haverne tilbage til deres tidligere udseende, så besøgende igen kan nyde et farverigt og velduftende område.
I øjeblikket er der heller ikke nogle af verdenshaverne som er åbne. Før 2020 var der stadig flere lande som havde bibeholdt deres funktioner i verdenshaverne, som bestod af alt fra turistinformation om det pågældende land til små restauranter med retter og drikkevare på det pågældende land. Under pandemien lukkede alle verdenshaverne ned men man forventer at langt de fleste repræsentanter i verdenshaverne vender tilbage til Antalya i fremtiden.
Landbrugsmuseet
Tyrkiets første landbrug- og biodiversitet museum var en af de seværdigheder, som vi husker fra 2016, som en særlig god oplevelse. Det bestod af flere interaktive rum, hvor man kunne lærer utrolig meget om fortidens landsbrug og Tyrkiets historie, som et af de første steder i verden, som benyttede sig af kultiveret landbrug, som en måde at lave føde på. I dag koster det 5 tl at komme ind i museet.
Note: I 2021 er der stadig stramme restriktioner i Tyrkiet, hvilket betyder den interaktive del af landbrugsmuseet er lukket. Biografdelen er stadig åben.
EXPO tårnet
EXPO tårnet var i 2016 stedets største og mest populære seværdighed.
Det 100,7 meter høje tårn, som blev bygget til at ære og symboliserer den historiske Hadrian´s port i Antalya, er også stadig åben for besøgende. I 2016 husker vi entréen som værende omkring 30 tl, men nu er den kun 5 tl. For de 5 tl for du elevator turen op i tårnet og en udsigt, du ikke finder andre steder i Antalya.
Restauranterne i Expo
Med en fortryllende udsigt over den store kunstige sø blev der i 2016 bygget 7 restauranter. Hver restaurant var bygget som et hus fra en kendt region i Tyrkiet og serverede ligeså mad fra denne region.
Restauranterne har været lukket siden 2016 men de 7 regions huse står stadig. Vi fik fortalt, at de er utrolig populære til bryllups fotos, hvor brudeparret ønsker et smuk baggrund eller til hvis brudeparret kommer fra af regionerne, som husene kommer fra, så de ikke behøver rejse ”hjem” for at få et billede der ligner, de er på deres hjemegn.
Der sælges i dag simple snacks ved indgangen, som f.eks chips, kiks og toast til 14 tl. Der sælges naturligvis også drikkevare. Man er også velkommen til selv at medbringe mad.
Europas største kongres center
Den fortsat mest benyttede bygning i EXPO er kongres centeret, som er Europas største. Her er der plads til ikke mindre end 5500 personer. Kongres centeret bliver brugt til alt fra kongresser til koncerter.
Praktisk information om Expo i Antalya
Entré: Gratis. Tårnet og Landbrugsmuseet: 5 tl.
Adresse: Solak, Alanya Yolu, Serik Caddesi Antalya Expo Center, 07119 Aksu/Antalya
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Expo i Antalya
- Oplevelser nær Antalya
- Expo i Tyrkiet
- Seværdigheder i Antalya