Guide til de elektriske løbehjul i Alanya
Hvis du gerne vil komme nemt og hurtigt rundt på din ferie i Alanya
Så er Bin Bin og Beam to populære elektriske løbehjul, du kan bruge i stedet for taxaer eller offentlig transport.
De kan bruges i store dele af Alanya og giver dig frihed til at udforske byen uden at være afhængig af taxaer eller offentlig transport.

Kom nemt rundt i Alanya med Bin Bin eller Beam
Hvis man ønsker at bruge et Bin Bin løbehjul eller et Beam løbehjul, så fungerer det overordnet på samme måde.
Man skal downloade deres app, og så opretter man en bruger. For at aktivere løbehjulet skal man scanne en QR-kode, som sidder på løbehjulet også bliver løbehjulet låst op. Når løbehjulet er låst op, så betaler man en startpris og et beløb per minut, man bruger det.

De blå Bin Bin løbehjul
Bin Bin er et blåt elektrisk løbehjul. På deres app kan man registrere sig med et telefonnummer, uanset hvor man kommer fra. Det betyder at du blandt andet kan bruge dit danske telefonnummer til at lave en bruger i deres app. Løbehjulene står rundt omkring i byen og er nemme at finde via appen.
I appen kan man se, hvor det nærmeste løbehjul er, hvor meget strøm der er på det, og hvor man ikke må parkere. Forbudte områder er markeret med rødt på kortet, for eksempel må der ikke parkeres løbehjul i Bazar-området i Alanya.
Du kan downloade Bin Bin appen i googleplay her
Du kan downloade Bin Bin appen i Applestore her



De lilla Beam løbehjul
Beam er et lilla løbehjul, som man også kan finde i Alanya. Det fungerer på samme måde som Bin Bin.
I appen kan man se, hvor der er et ledigt løbehjul i nærheden, og når man har fundet et, scanner man QR-koden for at låse det op og køre af sted.
Beam burde kunne bruges af alle, uanset hvilket telefonnummer man har. Dog har nogle oplevet, at man i Tyrkiet skal have et tyrkisk nummer for at kunne registrere sig og bruge løbehjulet. Hvis man vil være sikker, kan man prøve at registrere dig med dit eget nummer i appen og se, om det virker.
Du kan downloade Beam appen i googleplay her
Du kan downloade Beam appen i Applestore her


Læs også >> Guide: 5 gode råd at gøre ferien billigere i Alanya
Gode råd til sikker kørsel på løbehjul i Alanya
Når man bruger løbehjul på sin ferie, er det vigtigt at tage hensyn til andre og følge de lokale trafikregler.
Løbehjulene må kun køre der, hvor det er tilladt, og hold øje med skiltene undervejs. Der må kun være én person per løbehjul. Kør så vidt muligt på cykelstier eller veje og undgå at køre på fortove, medmindre det er tilladt.
Det er ikke et krav at bruge hjelm i Alanya, men det er en god ide for ens egen sikkerhed.
Når man er færdig med at køre, så stil løbehjulet et sted, hvor det ikke står i vejen for fodgængere, trafikken eller indgange til boliger.
Løbehjulene er en sjov og nem måde at komme rundt på, på sin ferie. De er bæredygtige og de bidrager til at turister kan komme nemt rundt. De er nemme at finde og bruge og det lægger op til en sjov måde at udforske sin ferie i Alanya på.


Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Løbehjul i Tyrkiet
- Bæredygtig transport
- Transport i Alanya
- Alanya løbehjul
- Bin Bin & Beam løbehjul