KulturNyt fra AlanyaTyrkisk mad og opskrifter

Tyrkisk vin fra Likya Vingården

Det er ukendt for mange er det, men Tyrkiet producere prisvindende vine.

Mange kender kun til de tyrkiske vine fra all incl hotellerne, hvor kvaliteten af vinene ofte er lav.

Men tyrkernes tradition for at dyrke vindruer og lave vin er en af de ældste i verden og der findes mange gode tyrkiske vine på markedet.

I den smukke region Elmali, som ligger cirka 4 timers kørsel fra Alanya, er klimaet perfekt for dyrkelse af vinduer. Det er her du vil finde vine fra Özkan familien. Likya vinene er kendt for at have vundet et utal af priser.

Læs også >> 5 gode grunde til at prøve tyrkisk vin

Likya vingården, Vin fra Elmali, Burak özkan, Tyrkisk vingård, fakta om tyrkisk vin, vin fra Tyrkiet, tyrkisk vinsmagning, vinsmagning fra tyrkiet, vin tyrkiet, liyka vin, likya hvidvin

Historien bag Tyrkiets vin

Tyrkiets historie strækker sig langt tilbage og igennem tiden har landet på skift været beboet af forskellige folkeslag, fra kristne romere til de muslimske osmanner.

I Antalya regionen, som Alanya høre under, dyrkes der kun vin på fabrik ét sted. Til gengæld har dette ene sted allerede vundet mange priser for deres fantastiske vin.

Lykia Wineyard fabrikken er smukt designet, med direkte inspiration fra Likya perioden i den tyrkiske historie.

Historien om Likya´s vingård i Elmali

For omkring 25 år siden kom en ung Burak Özkan hjem efter endt uddannelse i udlandet og research i forskellige lande.

Han var fast besluttet på at få overbevist sine forældre om, at de skulle producere vin på de smukke marker udenfor Elmali. Det tog lidt tid inden forældrene købte Buraks idé men til sidst blev de enige om at gå i gang med at dyrke druer til de vine, der i dag er Likya wine.

Familien Özkan startede tilbage i 1999 med at dyrke vin. I starten blev alt solgt til større virksomheder. Men efter 8 års udvikling og dyrkelse, blev produktionen mere stabil og det begyndte at gå godt for Likya.

Til dags dato fremstår Lykia Wineyard som en af de mest moderne og veldrevne vingårde i Tyrkiet med de mest naturskønne omgivelser man kan forestille sig.

Lykia Wineyard ligger i smukke naturskønne omgivelser.

Mange rynker desværre lidt på næsen af tyrkisk vin, men spørger man ejeren Burak, er Tyrkiet et af vinens moderlande.

På de selvsamme marker som han dyrker druer på, var der også for 3.000 år siden vinproduktion.

Likya vinmarkener ligger i 1100 moh. Her er temperaturen helt rigtig. Sammen med sne og regn, gør klimaet her det muligt at dyrke de bedste vindruer.

Ydermere er området tæt på søer, samt træer, der er over 2000 år gamle. Ifølge ejeren af vingården Burak Özkan, er dette med til at øge kvalitet af druerne.

Det er naturen, der er med til at gøre vinen så god som den er” fortæller Burak Özkan. Det er derudover velkendt, at familien bruger rigtig meget tid på, altid at opnå det bedste resultat for deres vine.

Herfra vandrede stokkene ud i verden.

At der i årtier ikke blev produceret vin her, var Buraks motivation. Han ville genskabe vinkulturen og skabe kvalitetsvin i Elmali. I dag producere Likya wine omkring en million flasker vin om året, fordelt på rød, hvid og rosé.

Læs også >> Elmali – Oplevelser i den tyrkiske æbleby Elmali

Nogle er vingårdens mest populære vine er Arykanda, Kizibel, Patara og Myra. Alle med navne fra nærliggende tyrkiske landsbyer og med smukke etiketter fra de 2.600 år gamle kalkmalerier.

Det er muligt at besøge Burak og familiens vingård, og når man er der, er man ikke i tvivl om deres engagement, og hvor meget de brænder for deres vingård. Det er også nødvendigt, hvis man vil producere vin i Tyrkiet, for den tyrkiske lovgivningen sætter fortsat begrænsninger for netop reklame og salg indenfor alkohol.

En helt speciel drue blev fundet

Netop historiens vingesus fascinerede Burak så meget, at han satte sig for at finde nogle af de gamle stokke og arter, der tilbage i tiden blev brugt til vinproduktion på højsletten.

Og efter flere års søgen fandt en af landsbyens mænd stokken ”Acikara”, en over 200 år gammel stok, der voksede vildt på bjergsiden.

Den blev testet på alle førende institutter og ingen havde set, hørt eller registreret denne drue tidligere. Til dato har Burak og familien fremdyrket mere end 700 stokke, og siden 2014 har man kunne smage vine lavet på denne historiske og liflige drue, som bl.a. har fået fin omtale i selveste New York Times.

Likya er den eneste producent af vin fra den lokale, traditionelle acıkara vindrue. Druerne høstes omkring september-oktober.

Praktisk information om Likya Wine

Det er muligt at besøge vingården Likya og få en vinsmagning i deres have. For mere information, ringe på +90 242 618 6596.

Adresse: Karyağdı, No:1000, 07716, Ünal Özgödek Cd., 07700 Elmalı/Antalya

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Tyrkisk vin
  • Vin fra Tyrkiet
  • Likya vin fra Tyrkiet
  • Elmali landsbyen i Tyrkiet
  • Oplevelser i Tyrkiet