DessertHelligdage og mærkedageNyhederNyt fra Alanya

3 af ramadanens søde og traditionelle desserter

I ramadanen vil man opleve en sød travlhed i køkkenerne i Tyrkiet.

Ramadanen betyder nemlig ramadan-desserter, som er elsket af de fastende tyrkere.

Opskrifterne på Ramadan desserterne stammer ofte helt tilbage fra det osmanniske paladskøkken og de er stadig i dag er uundværlige dele af ramadanen.

Mange af opskrifter blev dengang blev skrevet af læger, som havde fokus på dessertens helbredende egenskaber. Retter, som kunne afhjælpe den sult, kroppen havde følt hele dagen, var der fokus på at servere på ramadanbordene.

Osmannerne var et rigt rige, der kunne skaffe grøntsager og krydderier, som ikke fandtes på deres egne territorier, men som de kunne hente fra andre dele af verden, pga handelsruterne og deres store magt. Osmannerriget erobrede endda øen Chios for dets naturlige tyggegummi.

I denne artikel dykker vi i 3 historiske tyrkiske ramadandesserter, deres baggrund og naturligvis deres opskrifter.

Læs også >> Sådan laver du det perfekte tyrkiske iftarbord under ramadanen

Güllac kage, ramadan kage, tyrkisk kage, kage fra Tyrkiet, Ramadan kage, Ramazan kage, opskrifter på tyrkisk kage, tyrkiske opskrifer, tyrkisk mad

Rosenbudding – Güllaç

Rosenbudding er eksklusiv for ramadan. Så eksklusiv at den er næsten umulig i årets øvrige 11 måneder.

Det er en dessert lavet af rosenvand, som er kendt for at være meget skånsom for maven. Den stammer fra Osmannerriget og det osmanniske paladskøkken og blev derfor et ret, som blev tilberedt over hele Tyrkiet

Den har en særlig smag, hvor stivelse, mælk, rosenvand og sukker forenes og desserten med roser er en af de mest ikoniske desserter for ramadanen.

Vi har en hel separat artikel skrevet om rosenbuddingen Güllaç inklusiv opskriften, som du kan læse her.

Ramazan armut kompostosu, tyrkisk pærekompot, traditionel ramadan-drik, sød og kølende kompot med modne pærer, serveres kold til iftar i Tyrkiet, osmannisk madkultur, kompot som del af det tyrkiske køkken, frugtkompot under ramadan, tyrkisk frugtkompot til festmåltider, gammeldags opskrift på armut kompostosu, naturlig dessertdrik uden tilsætningsstoffer, ramadanmad i Tyrkiet, nostalgi og tradition på middagsbordet i ramadantiden

Pære kompot – Ramazan armut kompostosu

Frugtkompotter har tidligere haft en fremtrædende plads i det osmanniske køkken. Frugtkompotter som pærekompot var ideelle til at bryde fasten. Pærer bidrager med naturlige fibre og stabil energi, hvilket hjælper med at regulere blodsukkeret, en smart måde at forberede kroppen på efter dagens faste.

Hvis der ikke var sæson for pærer under ramadanen, så brugte man tørrede pærer. Tørrede pærer kogtes med sukker og vand, en metode til at bevare frugten og sikre energi og væsketilførsel under fasteperioden.

I dag ses Ramazan armut kompostosu stadig som en del af den nostalgiske ramadanoplevelse, men desserten kan også laves med andre former for frugt, f.eks æbler og kvæder.

Læs også >> Guide: 11 ting du skal vide om ramadanen.

Opskrift på Pære kompot – Ramazan armut kompostosu

Til: 4-6 personer. Tid: 30 min. Kategori: Dessert. Note: Vegetarisk.


INGREDIENSER

  • 1 kg pærer
  • 1,5 liter vand
  • 300 g sukker
  • 4 nelliker
  • 1 stang kanel


FREMGANGSMÅDE

Vask og skræl pærerne. Halvér dem, fjern kernerne, og hak dem derefter fint. Tilsæt vand, sukker, nelliker og kanel i en gryde og bring det i kog, indtil pærerne bliver møre.

Lad dem køle af ved stuetemperatur, og stil dem derefter i køleskabet. Serveres koldt.

Afiyet olsun!

Tyrkisk dessert, tyrkisk vanilje budding, dessert med granatæbler, sådan laver du muhallesi, dessert fra Tyrkiet, sød dessert, muhallebi dessert, Tyrkiet vaniljebudding, alanya opskrifter, opskrifter på tyrkisk dessert, tyrkisk mælkedessert, Tyrkisk opskrift, Muhallebi opskrift,

Tyggegummi mælkebudding – Sakızlı Muhallebi

Sakızlı Muhallebi er en traditionel tyrkisk dessert, bestående af en cremet budding baseret på mælk, som er smagt til med mastiks, som spises under ramadanen. Mastiks er en harpiks udvundet fra mastikstræet og giver desserten dens karakteristiske, let søde og fyrrenålsagtige aroma.

Muhallebi‐traditionen stammer fra oldtidens Persia og Sasanidiske rige; en persisk kok introducerede retten for den arabiske general Al‑Muhallab, hvoraf navnet “muhallebi” menes at stamme

I det osmanniske rige udviklede mælke‐desserten sig til elskede varianter med blomsteressens og senere; mastic, som blev serveret ved festlige lejligheder og i ramadanen.

Mastiksgummi, stammer fra træer på Chios og blev i osmannisk tid næsten ligestillet med guld i værdi. Mastiksgummi bruges stadig som smagsgiver i sakızlı muhallebi og i tyrkisk is og tyggegummi, og er kendt for både sin aromatiske elegans og antibakterielle kvaliteter  

Denne udgave er som sagt med det naturlige tyggegummi mastiks, som gør den både unik men også lidt sværere at lave, da mastiks ikke er let tilgængelig. Du kan i stedet lave mælkebuddingen Muhallebi, som er den samme opskrift, men uden mastiks. Se opskriften på den tyrkiskek mælkebudding Muhallebi her.

Opskrift på Tyggegummi mælkebudding – Sakızlı Muhallebi

Til: 4-6 personer. Tid: 30 min. Kategori: Dessert.


INGREDIENSER

  • 1 liter mælk
  • 180 g sukker
  • 90 g mel
  • 25 g smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 stykker mastiks


FREMGANGSMÅDE

Hæld mælken i en gryde. Tilsæt sukker, vaniljesukker og smør. Sæt gryden på komfuret og bring det i kog under piskning med piskeris i 15 minutter.

Når mælken koger, tilsæt mel og mastiks, som er opløst i lidt vand. Fortsæt med at piske, mens mælkeblandingen bliver tykkere og når en budding konsistens.

Hæld mælkebuddingen i mindre skåle og stil det i køleskabet minimum 1 time før den serveres. Dessertern kan pyntes med hakket nødder, kanel eller frugt, som f.eks. granatæble kerner.

Afiyet olsun!

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Ramadan opskrifter
  • Tyrkisk mad
  • Tyrkiske opskrifter
  • Mad fra Tyrkiet
  • Traditionelle ramadan opskrifter
  • Tyrkiske desserter
  • Ramadan desserter

Billederne er udarbejdet i samarbejde mellem Alanya.Dk og tyrkiske opskrifter. Billedet af Pære kompot er AI. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.