3 opskrifter på Ezme (Tyrkisk tomat dip)
Det tyrkiske fladbørd Lavas (se opskrift her) og de lækre dips der serveres sammen med, er en af de mest populære forretter i Alanya.
Men efter en ferie i Alanya, vil mange gerne selv eksperimentere med de lækre Meze retter derhjemme. Derfor har vi samlet opskrifterne på 3 forskellige tomat dips – på tyrkisk kaldet Ezme.
Læs også >> Tea´s Opskrift: Tyrkisk tomat dip (domates ezmesi)
Almindelig Ezme
2 tomater
1 løg
1 grøn eller rød peber
1 tsk tomatpuré
Persille
Salt
Chilipulver
Fremgangsmåde:
Skyl alle grøntsagerne. Blend dem sammen. Kom til sidst tomatpuréen i, så det får den rigtige konsistens og smag til inden servering.
Stærk Ezme – Acılı Ezme
Ingredienser
2-3 løg
2 stk. rød chilipeber
4 stk. grøn chilipeber
3 tomater
2-3 fed hvidløg
1 spsk. tomatpuré
Persille
Frisk mynte
1 spsk. olivenolie
Saften af én citron
Granatæblesirup (nar ekşisi)
Salt
Sort peber, chiliflager, sumak, spidskommen
Fremgangsmåde:
Først forberedes ingredienserne: Løgene pilles, tomaterne skraldes og begge snittes fint. Kernerne fra rød- og grøn chilipeber fjernes og snittes ligeledes fint. Persillen og den friske mynte vaskes grundigt og hakkes.
Løg, hvidløg, rød- og grøn chilipeber, persillen og mynten kommes i en blender og blendes til den har den ønskede konsistens. Blandingen kommes på en tallerken sammen med de fint hakkede tomater og blandes sammen. Tilføj tomatpuré, olivenolie, citronsaft, granatæblesirup og krydderierne i blandingen og lad det hvile i 10-15 min.
Pynt med persille eller frisk mynte og servér.
Stærk valnødde Ezme – Cevizli Acılı Ezme
Ingredienser
3 spsk. peber puré
2 spsk. tomat puré
5-6 fed hvidløg
1 kop hakkede valnødder
Spidskommen, timian, mynte, chiliflager, chilipulver, sort peber
½ kop olivenolie
Evt. indmaden af et franskbrød
Fremgangsmåde:
Bland peber puré og tomat puré i en skål. Bland med hakket hvidløg og tilføj de hakkede valnødder. Kom nu krydderierne og olivenolien i og bland. Kom eventuelt indmaden af hvidt brød i for den rigtige konsistens til den stærke ezme med valnødder.
Lukket for kommentarer.