4. Internationale kunst udstilling i Alanya
Den 23, 24, 25 november er der for 4. gang kunstudstilling i Alanyas kultur hus.
Udstillingen åbner den 23 november kl 14.30, med besøg fra Alanyas Borgmester Adem Murat Yücel. Der er gratis adgang til kunstudstillingen hele weekenden.
På udstillingen viser lokale og internationale kunstnere deres værker i form af malerier, fotografier, kunsthåndværk, marmorering og kalligrafi.
I 2015 udstillede danske Sanne Tøt sine malerier, og i 2017 udstillede danske Gitte Dam sine malerier.
Internationale amatører og professionelle udstiller sammen
Året deltagere til den 4. Internationale kunst udstilling i Alanya kommer fra Tyrkiet, Tyskland, Rusland, Danmark, Polen, Sverige, Norge, Finland, Litauen og Iran. Grundet det store antal internationale kunstnere, har udstillingen fået sloganet “Kunst er verdens fælles sprog“.
Udstillerne er en blanding af professionelle og amatører og ifølge Alanyas kommune vil i alt 40 kunstnere udstille i år.
Udstillingen finder sted i Alanyas Kulturhus, i centrum af Alanya, tæt ved Alanyas Aquapark. Se bykort til Kulturhuset i bunden af artiklen