5 utrolig spændende fakta om Silkevejen

Silkevejen har eksisteret i flere tusinde år og stadig den dag i dag kan du se spor af den i Tyrkiet.

Silkevejen også kaldet Silkeruten var en international handelsrute, hvor handelsmænd med deres kameler og heste gik mellem øst og vest, for at handle med deres eksklusive varer heriblandt silke, ædelmetaller, krydderier.

De unikke handelsruter har spillet en afgørende rolle i Tyrkiets historie og kultur. Den tyrkiske del af ruten byder på en fascinerende blanding af kulturel udveksling, handel og enestående landskaber.

I denne artikel dykker vi ned i 5 spændende punkter af Silkevejens historie i Tyrkiet.

1: Silkevejen er mere end én vej

Silkevejen var ikke blot en enkelt rute, men et netværk af handelsruter, der strakte sig over tusinder af kilometer, der forbandt Asien, Europa og Afrika.

Silkevejen var heller ikke kun en landrute, men omfattede også maritime handelsruter, der forbinder Asien og Afrika via Det Indiske Ocean og Middelhavet.

Den blev oprindeligt etableret som en handelsrute for silke fra Kina til Middelhavsområdet, hvoraf navnet kommer, men blev senere udvidet til at omfatte handel med en bred vifte af varer, herunder krydderier, keramik, perler, smykker og tekstiler.

Kameler og heste blev brugt til at transportere varerne langs silkevejen. Disse dyres udholdenhed og evne til at overleve i naturens barske miljø gjorde dem ideelle til langdistancehandel.

Dyrene var altafgørende for at kunne transportere varerne rundt i verden og derfor ved man også at der blev taget godt af dyrene på karavanestationerne.

2: Karavanestationerne fungerede som kroer

De mest synlige spor af Silkevejen er ruinerne af de mange karavanestationer, som findes flere steder rundt om i Tyrkiet og resten af verden.

De tyrkiske karavanestationer, også kendt som Karavanserai eller Han, spillede en afgørende rolle langs de historiske handelsruter, herunder Silkevejen, der krydsede Anatolien. Karavanestationer blev bygget som hvilesteder og beskyttelsessteder for handelsrejsende, karavaner og deres dyrekonvojer under deres rejser gennem det udfordrende terræn.

Karavanestationerne ligger ca. 30 km svarende til 9 ”kameltimers” rejse imellem hinanden. Handlende uanset nationalitet og religion var velkomne og de kunne handle indbyrdes med varer som silke, krydderier og keramik mens de var der.

De populære overnatningssteder var også arkitektoniske mesterværker, ofte rektangulære komplekser omgivet af solide mure og havde indre gårde med staldpladser, værksteder, gæstekamre, moskéer og andre faciliteter, der kunne imødekomme behovene hos de rejsende og deres dyr. Som regel var der også tilknyttet beslagsmed, barber, skrædder, læge, dyrlæge, vekselerer, lappeskomager og andre nyttige personer til stederne.

Omkostningerne ved at bruge karavanestationere langs Silkevejen varierede afhængigt af flere faktorer, herunder placeringen, størrelsen og faciliteterne på stationen, samt de specifikke tjenester, som de rejsende krævede. Nogle historiske kilder på de tyrkiske karavanestationer skriver at man kunne opholde sig gratis i 3 dage, mens både handelsmanden og hans dyr blev forsynet med mad og drikke.

Der findes over 1000 karavanseraier opført mellem år 900 og 1900, men de fleste er nu ruiner. I Tyrkiet har man fundet ruinerne af omkring 120 karavanestationer, nogle i bedre stand end andre. Nogle af bedst bevarede karavanestationer bliver i dag brugt til arrangementer, såsom turistattraktioner, kulturelle centre eller hoteller.

3: Kaffen rejste på silkevejen

Tyrkernes forhold til kaffe kan spores helt tilbage til omkring det 16. århundrede, hvor osmannerne bragte kaffen fra Asien til Europa igennem Tyrkiet via Silkevejen.

Det danske ord for kaffe kommer fra det italiensk caffè og det tyrkisk kahveh samt af arabisk qahwa.

De første spor af en tyrkisk kaffekultur stammer fra det 1555, hvor det første kaffe hus blev etableret i Istanbul. Kaffehuset i Istanbul, dannede grundlag for tyrkiske kaffehuse, som stadig er meget brugt i det nuværende Tyrkiet.

4: Silkevejen og Alanya

Siden oldtiden og på grund af sin geografiske placering har Anatolien, som Alanya er en del af, været en bro mellem Øst og Vest og samtidig et af de vigtigste knudepunkter på Silkevejen.

I løbet af Middelalderen strakte Silkevejen sig over flere ruter fra Centralasien til Anatolien og derefter fra Thrakien til Europa. Desuden blev havnene i Ephesus og Miletus på Ægæerkysten, havnene i Trabzon og Sinop i Sortehavsregionen samt havnene i Alanya og Antalya i Middelhavet brugt til at nå Europa ad søvejen.

Silkevejen i Anatolien passerede gennem følgende områder: I nord: Trabzon, Gümüşhane, Erzurum, Sivas, Tokat, Amasya, Kastamonu, Adapazarı, Izmit, Istanbul og Edirne. I syd: Mardin, Diyarbakır, Adıyaman, Malatya, Kahramanmaraş, Kayseri, Nevşehir, Aksaray, Konya, Isparta, Denizli og Antalya. Der var også en anden rute, der omfattede Erzurum, Malatya, Kayseri, Ankara, Bilecik, Bursa, İznik, İzmit og Istanbul.

De tydeligste spor er Silkevejen i Alanya er i landsbyen Mahmutseydi, ved karavanestationen Şarapsa Han i Konakli og ved karavanestationen i Alara.

Silkevejen i Mahmutseydi

Mahmutseydi landsbyen ligger 22 km fra Alanya i retning mod Parkoman.

Det er en af de største bjerglandsbyer i området, som virkelig er en lille naturperle, som man bør se til man besøger  Alanya. Om sommeren er temperaturen lavere end der er i Alanya, hvilket gør det til et populært udflugtsmål. I Mahmutseydi bor der 1029 indbyggere.

Alanyas ældste moské ligger i Mahmutseydi, Den er bygget i 1252 og indvendigt bygget af træ, hvilket er usædvanligt for en moské. Lige overfor moskéen kan man gå på en sti, der var en del af Silkevejen og som nu er markeret af som en vandreture.

Karavanestationen i Konakli

Şarapsa Han ligger 13 km fra Alanya, ved siden af floden Sarepsu i Konakli. Da bygningen er opført på en lille bakke er den meget synlig fra vejen og er svær at gå glip af.

Arkitektonisk er Şarapsa Han et unikt design i modsætning til andre Seljuk-karavanestationer. Det er en enkel enkeltskibsbygning. Dens indre er en lang hal, dækket af et tøndehvælvet loft, der ligner en tunnel. Dimensionerne af dette rum er kun 9 meter brede til 62 meter lange. Den konventionelle opdeling i ni mindre rum er præget af tilstedeværelsen af tværgående buer på loftet.

Bygningen blev bygget af stenblokke. Udefra er det forstærket af 24 tårne, placeret langs siderne og dets hjørner.

Karavanestationen i Alara

Karavanestationen i Alara, 38 km fra Alanya centrum, var en vigtig stoppested langs den historiske Silkevej.

Alara var strategisk placeret ved floden Alara, der gav adgang til både land- og søveje. Karavanstationen i Alara tilbød vigtige faciliteter til rejsende, herunder indkvartering til handelsfolk og deres dyr, opbevaringsmuligheder for varer og beskyttelse mod røvere og ugunstige vejrforhold.

Alara Han karavanestationen er en af de største og bedst bevarede karavanestationer i Anatolien. Den blev bygget i 1231 (629 efter islamisk tidsregning) på ordre fra Alaeddin Keykubad, som også står bag bryggerierne Alanya Borg, Red Tower og Alara borgen.

Læs mere om Alara Han Karavanestationen her.

5: Vare blev handlet og viden blev delt

Silkevejen fremmede ikke kun handel, men også udveksling af kultur, religion, teknologi og ideer mellem forskellige civilisationer. Den spillede en vigtig rolle i at sprede buddhisme, islam og kristendom samt viden rundt i verden.

Men den blev ikke kun brugt til handel. Det blev også en rute for kulturel udveksling og intellektuel diskussion. Lærde, lærere og studerende rejste langs ruten for at dele viden og lære fra hinanden. Silkevejen bidrog til udviklingen af nye teknologier og opdagelser. For eksempel blev kompasset, papirproduktion og krudt introduceret i Vesten via handelsruten.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

• Tyrkiske steder man bør se
• Byer man kan besøge fra Alanya
• Seværdigheder i Tyrkiet
• Oplevelser i Tyrkiet
• Smukke steder i Tyrkiet