Fake Apple store lukket i Alanya
Sidste år blev den glædelige nyhed om en Apple store i Alanya flittigt delt på de sociale medier og Alanya.Dk var selv med til at sprede den glædelige nyhed.
Efter åbningen af butikken, var ikke alt som det skulle være. Blandt andet brugte butikken selv Casper computere, og personalet var ikke korrekt klædt i forhold til den internationale dresscode apple har.
De ansattes viden om apple produkterne var skræmmende lille, og butikken havde ingen vare på lager. Alle produkter skulle bestilles hjem med et gebyr på 70 tl, hvilket gjorde det dyrere at bestille igennem butikken, end selv at bestille det hjem online.
Vores egen oplevelse
Vi, hos Alanya.Dk, som selv benytter Apple, fandt butikken mistænkelige, og kontaktede derfor den autoristede butik i Istanbul, som bekræftede os i, at Apple store i Alanya var en kopi-butik, og at Apple var påbegyndt en retsag mod dem, for at få butikken lukket.
Det er nu lykkes at få butikken lukket. Efter flere måneder med låst dør, er butikken nu blevet tømt og skiltet med Apple store Alanya er blevet dækket af en sort plastikpose.
Hvad der i fremtiden skal være i lokalerne vides endnu ikke.