Opskrift på tyrkisk Salep

Salep er en varm hvid drik, som er særligt populær i Tyrkiet om vinteren.

Mange danskere synes, at drikken smager meget ligesom risengrød og det er også normalt at drysse kanel på toppen. 

I de fleste supermarkeder kan man købe Salep i pulverform, men det er næsten ligeså nemt at lave det selv.

Historien bag Salep

Ideen til Salep opstod i Tyrkiet i det 8. Århundrede. De fleste tyrkere havde konverteret til Islam og derefter var alkoholiske drikke blevet forbudt. Derfor kom ideen til den varme mælkeagtig drik, der let kunne varme èn op i de kolde vintermåneder.

Knolde af vilde orkideer blev vasket, kogt, tørret og til sidst males til mel. Melet er essensen i den varmegivende og medicinske drik. Den helbredende kraft fra orkideen stammer fra glucomannan, der siges at kunne hjælpe på respiratoriske problemer som bronkitis og hoste. Derudover styrker det hjerte og sind, giver energi, beroliger maven, hjælper på fordøjelsen, stopper diarré og varmer kroppen op, især hvis det indtages med ingefær og / eller kanel.

De vilde orkideer vokser næsten overalt i Tyrkiet, og der er mange sorter. Alligevel er nogle sorter ved at uddø. Til 1 kg Salep skal der trækkes 1000 orkidé knolde op af jorden. Det tager fra 7 til 8 år til orkidéens knolde har vokset sig store nok til, at de kan bruges i produktionen. Derfor er eksport af Salep forbudt.

Læs også >> 7 tyrkiske drikke du skal smage

Lav din egen salep

Det er nemt at lave din egen velsmagende Salep, og selvom orkidé melet tidligere var hovedingrediensen i Salep, så kan du nemt erstatte det med rismel og få den lækre mælkeagtige smag.

Salep opskrift (4 kopper)salep

1/2 spsk majsstivelse

1/2 spsk rismel

4 spsk sukker

4 kopper mælk

Kanel (drysses ovenpå)

Fremgangsmåde:

Majsstivelse, rismel, sukker og mælk blandes i en gryde. Rør jævnligt indtil det koger. Lad det koge i 1-2 minutter, indtil det tykner en smule.

Se også opskriften på tyrkisk kaffe




Kilde: Dansk i tyrkiet.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.