Guide til Alanyas Gamle Bazar
Shopping, kopivare og prut om prisen
Hvis du er i Alanya, så er et stop ved den gamle bazar et must.
Det er stedet, hvor du kan snuse til byens stemning og finde alt fra kopivarer til små souvenirs. Dog skal du være opmærksom på at det at prutte om prisen og ivrige gadesælgere er en fast del af oplevelsen.
Den gamle bazar i Alanya er et livligt centrum, der indfanger byens kultur og handel på en unik måde. Beliggende i det område hvor du også finder barstreet, byder bazaren på en bred vifte af butikker hvor du kan finde alt fra fake gucci klipklapper, smykker og fake fjällrævs tasker i alverdens farver.
Her er det ikke kun varerne, der er oplevelsen, men også følelsen af at være en del af noget historisk, der har været en del af Alanyas sjæl, ligeså længe som turismen har været det.
Hav et åbent sind og en smule stædighed – så er du klar til at forhandle dig til de bedste fund.
Bazar oplevelsen
Bazar oplevelsen begynder ofte med et venligt smil og et forsøg på at trække dig ind i butikkerne. De lokale sælgere er ivrige efter at vise deres varer frem, men husk at du bestemmer tempoet.
Hvis du ikke er interesseret, kan du roligt smile og sige “nej tak.” eller “ignorer” dem. Mange har dog lært, at turister gerne vil kigge uden at føle sig presset til at købe, når de først er kommet ind i butikken.
Sproget i bazaren er et interessant mix af tyrkisk, engelsk og nogle gange gebrokken dansk. Sælgerne er vant til besøgende fra hele verden, så kommunikationen er som regel ikke det største problem. Du kan også blive positivt overrasket over, hvor godt nogle af dem snakker dansk.
Prut om prisen
Når du har fundet noget, du kunne tænke dig, begynder forhandlingen. Typisk er der en stol og et bord i butikken, hvor man kan sætte sig. Her bliver du ofte budt på noget at drikke, f.eks tyrkisk te eller dansk vand. Sælgeren vil højst sandsynligt trække en lommeregner frem, trykke hurtigt og højlydt på knapperne og så give sin pris. Det er her du har muligheden for at komme med din pris.
Vær ærlig omkring din prisgrænse, og lad dig ikke afskrække af forhandlingerne.
Ofte vil han give sig et nyt tilbud, og så giver du dit nye bud. Hvis du virkelig ønsker et godt tilbud, kan du i nogle situationer blive nødt til at sige tak og gå, også vil han forsøge at forhindre dig i at gå – det er en del af spillet. Mange gange ender det dog med, at I finder en fair pris, der gør både dig og sælgeren glade.
Synes du en vare er for dyr et sted, kan du højst sandsynligt finde den i en af de andre butikker i bazaren, da de ofte har det samme udvalg.
Mulighed for at stille sult eller tørst
Der kan hurtigt gå mange timer i bazaren, og det kan være hårdt at gå rundt så længe.
Heldigvis er bazarområdet er også hjemsted for små, hyggelige restauranter, hvor du kan nyde en ægte tyrkisk smagsoplevelse. Og er du bare tørstig, finder du små kiosker med forfriskende drikkevarer og snacks.
Efter mærket er faldet på, kan du også tage et smut på Barstreet, som ligger i samme område og fyre den af til god musik med farverige drinks.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Shopping i Alanya
- Butikker i Alanya
- Oplevelser i Alanya
- Shopping i Tyrkiet
- Prut om prisen i Alanya
- God strand Alanya