Julemanden kommer er fra Tyrkiet
Kommer julemanden fra Tyrkiet?
Ja det gør han da, og der er historiske fakta, der beviser det!
Den Julemand, som vi kender i dag, er en viderefortolkning af legenden om “Sankt Nikolaus af Myra”, der var en af de mest populære katolske helgener i Europa før reformation. Sankt Nikolaus var biskop i byen Myra og legendarisk kendt for at være en godhjertet mand, især over for børn.
Sankt Nikolaus levede i årene fra ca. 270 til 330, og var biskop i Myra i datidens Grækenland. Han var formentlig født ind i en rig kristen familie og blev biskop i en ung alder. I dag er Myra en del af Tyrkiet, og derfor kan man i dag med stolthed sige at julemanden er fra Tyrkiet. Myra er også kendt under navnet Demre og som er den del af Antalya provinsen. Dermed kan man sige at Julemanden næsten er fra Alanya.
Eftersom Sankt Nikolaus levede ved Middelhavskysten, oplevede han formentlig aldrig sne, og har derfor heller ikke kørt rundt i en kane.
Der går mange legender om den velgørende Sankt Nikolaus og hans gerninger. Hvor mange af historierne, der er ægte, er svært at bekræfte, det er nemlig først efter hans død, han blev berømt.

En af historierne om Sankt Nikolaus lyder sådan:
Sankt Nikolaus gode nabo var kommet i så stor en pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til byens bordel. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat, for at redde sine døtre – hvilket naboen gjorde. Tre nætter i træk luskede Sankt Nikolaus hen til naboens hus og kastede pengeposer ind af vinduet. Dermed sikrede Sankt Nikolaus af naboens piger kunne beholde deres dyd og hjem.
Efter Sankt Nikolaus død
Som sagt blev Sankt Nikolaus først berømt efter hans død. Folk begyndte at fortælle om, at de havde set mærkelige ting ved hans grav. Blandt andet mente man at en duftende væske var begyndt at strømme ud fra kisten, og folk valfartede til hans grav, for at få noget af “den hellige Nikolaus’ olie”. Man mente, at olien kunne kurere sygdomme.
Hans lig blev (måske) stjålet
I følge historien stjal nogle søfolk fra Bari i Syditalien liget af Sankt Nikolaus fra Myra i 1087. I deres hjemby byggede man i stedet en flot kirke til ære for det stjålne lig, som blev kaldt “Basilica di san Nicola”. Kirken besøges stadig den dag i dag af mange pilgrimme.

Men i 2017 skabe nye arkæologiske fund pludselig tvivl om, hvilket lig der var blevet stjålet. Men på baggrund af dokumenter hentet fra området, mener de tyrkiske arkæologer, at det er det forkerte lig, som søfolkene smuglede væk. De mener snarere, at resterne tilhører en lokal præst end helgenen, hvis krop stadig kan ligge i templet.
Arkæologerne begyndte i 2017 nye undersøgelser, hvor de fandt et underjordiske tempel og gravpladser under Sankt Nicolaus-kirken i byen Demre, ved hjælp fra CT-scanner og en georadar. De mener, templet stort set er intakt, men at det er utilgængeligt på grund af sten og mosaikker, som skal bevares.
Siden da har udgravnings arbejdet været i gang, som forhåbentlig vil give forskerne adgang til gravpladsen, og måske give svar på, om resterne af Sankt Nikolaus stadig er i Tyrkiet.
De nye fund kan også ændre på historien som det er blevet fortalt i årtier og et utal af artikler skal måske omskrives.
Læs også: Sankt Nicholas monument museum i Demre

Sankt Nicolaus blev til Santa Claus
Fortællingerne om biskop Nicolaus’ generøsitet nåede bredt ud i Europa og var bl.a. medvirkende til, at han blev helgenkåret af den katolske kirke.
I Holland blev han med tiden til den gave udbringende Sinterklaas, og da hollandske migranter i løbet af 1600- og 1700-tallet bosatte sig i USA, tog de Sinterklaas med sig.
Her smeltede han sammen med den engelske pendant – Father Christmas – og i løbet af de følgende århundrede fik julemanden den skikkelse, som vi kender i dag.

Coca cola, Disney og alle de andre.
Som du nok har kunne læse, er biskoppen Sankt Nikolaus ikke helt som den røde rensdyrs-flyvende julemand vi kender i dag.
Mange forskellig landes- og forskellige menneskers traditioner har igennem tiden været med til at forme den julemand vi kender i dag, i samarbejde med Coca cola, Disney, Peters jul og en masse andre.
Kilde: juleweb.dk, historienet.dk og kristendom.dk