Sensommer delikatesse: Tyrkiske kaktusfigner
En af sensommerens og efterårets lækre delikatesser er kaktusfigner.
Over sommeren blomstre kaktusserne på deres knopper. Knipperne er kendt som figner, og der skrifter over sæsonen farve fra grøn til rød. Når den er rød/orange så kan kaktusfigen spises.
Se udskærings instruktion nedenfor↓.
På dansk har vi mange navne for kaktusfigner, blandt andet Indisk figen, opuntia, babutsa, tornet figen, djævlens tunge eller dumb cane. På tyrkisk kaldes kaktus fignerne Dikenli incir eller frenk inciri og i øjeblikket kan man købe kaktus figner på Alanyas bazarer eller finde voksende vildt på kaktusserne.
Så længe skrællen er på kaktus knopperne, så skal man passe på med at rører dem med hænderne og helst håndtere dem med en madtang eller lignede for ikke at få torne i fingrene.
Kaktus fignerne er meget saftige og søde med store kerner indeni og på mange måder minder de om et stort stikkelsbær. De er veleget til desserter og kager.

Om kaktusfigner
Kaktusfigen tilhører kaktusfamilien (Cactaceae). Den stammer fra Mexico, hvor den stadig har stor betydning i de ørkenagtige områder mod syd. Spanierne bragte kaktusfigen med til Europa, hvorfra den via Egypten endte i de øvrige verdensdele herunder Tyrkiet.
I dag dyrkes eller lever kaktusserne i tørre, subtropiske områder. Planten er en op til 4 meter høj kaktus, hvis stængel består af flade, skiveformede led. Blomsterne er små og gule og kaktusfigen minder i form og størrelse om pærer. Kaktusfigner er blandt de meget energi holdige frugter og indeholder blandt andet en vis mængde C-vitamin, magnesium, kobber, og kalcium.

Kaktusfignen er super kilde til blandt andet C-vitamin
Kaktusfigner er forholdsvis ukendt for danskerne men både kosmetikverdenen og ernæringseksperter elsker den, fordi den er en super kilde til vitaminer som C-vitamin, lave kalorieindhold og gavnlige effekt på fordøjelsen.
Kaktusfigen elsker sol og varme, men dens eneste ulempe er, at den kan være besværlig at høste og gøre spiseklar. Dens små torne kan nemt stikke uerfarne plukkere og efterlade dem med ubehag i timevis. Men alt besværet er det værd på grund af frugtens næringsindhold.
En voksen har et dagligt behov for 60 mg C-vitamin, gravide kvinder har brug for 70 mg, ammende kvinder 95 mg, og rygere har behov for endnu mere. Til sammenligning indeholder 100 gram appelsin kun 0,050 mg C-vitamin, mens 100 gram kaktusfigen indeholder mellem 1,1 og 5,3 gram C-vitamin. Dette høje indhold beskytter kroppen mod en række negative konsekvenser af C-vitaminmangel, såsom træthed, tandkødsproblemer, tør hud, ledsmerter og langsom sårheling.
Ligesom andre frugter og grøntsager har kaktusfigen også en ideel holdbarhed. For at få mest muligt ud af C-vitaminindholdet anbefales det at vælge frugter, der ikke har været opbevaret i mere end 15 dage.
Beskyttende effekt på maven
Ifølge forsøg udført af E. M. Galati og hans kolleger på Sicilien har kaktusfigen vist sig at have en beskyttende effekt på maven. I forsøgene på mus blev det observeret, at kaktusfigen nærmest “klæber” sig til maveslimhinden som en beskyttende barriere. Så længe frugten indtages regelmæssigt, hjælper den med at beskytte mod dybe nekrotiske læsioner forårsaget af sygdomme som mavesår og gastritis.

Perfekt til hudens sundhed
Som bekendt tilhører kaktusfigen en plantefamilie, der er kendt for sin evne til at holde på vandet og overleve i lange perioder uden vand. Denne egenskab gør, at kaktusfigen ofte indgår i kosmetiske produkter og skønhedsopskrifter. Den mest gavnlige egenskab for huden er dens overlegne fugtgivende effekt sammenlignet med mange andre vegetabilske olier.
Når man tager højde for, at frugten også indeholder store mængder E-vitamin, gør det, at huden nemt kan optage fugten og lade den trænge dybt ind. Alle disse egenskaber arbejder sammen for at modvirke tør hud, rynker, for tidlig aldring og nedsat evne til at regenerere huden. På denne måde hjælper kaktusfigen med naturligt at eliminere en række negative hudproblemer.
Blandt de mest brugte planter i kosmetik findes aloe vera, argan, henna, tea tree og eukalyptus, kamille og timian, som alle har bevist deres effektivitet i kosmetiske produkter. Men nyere observationer viser, at fordelene ved kaktusfigen overgår disse. Takket være det høje indhold af polyfenoler har kaktusfigen en antioxidant effekt, når den indtages som mad eller anvendes i kosmetik, og hjælper med at rense kroppen for ophobede toksiner.
Polyfenoler fjerner aktive iltforbindelser fra cellerne, hvilket beskytter kroppen mod aldring, sygdomme og stråleskader. Samtidig har polyfenoler en bemærkelsesværdig effekt i skønhedspleje ved at reducere rynker og bremse aldringsprocessen, hvilket gør kaktusfigen til en favorit i kosmetikverdenen.
Overhaler arganolie
Kaktusfigeolie, kendt for sin anti-aging effekt, har næsten overhalet den populære arganolie. Et par dråber kaktusfigeolie kan give huden en frisk glød, især hvis den bruges om natten som serum. Den hjælper også med at bevare hudens fugtighed i lang tid. Til kropsbrug anbefales det at bruge et par dråber på større områder. Til hårpleje bør olien påføres i hårets længder og rødder, vente 10-15 minutter og derefter skylle ud efter 30 minutter.
Udskærings guide:
Trin for trin guide:


Vil du vide mere om, hvordan du spiser den tyrkiske kaktusfigner, så tjek Tea´s rejseblog
Denne artikel omhandler:
- Tyrkisk mad
- Tyrkisk kaktus
- Spiselige kaktus knop
- Spiselige kaktus frugt
- Kaktus figner
Lukket for kommentarer.