Så længe kan solcremen holde sig
Før du tager på ferie, har du sikker spurgt dig selv; Kan solcremen blive for gammel?
Solcremer kan være dyre og for mange slutter sommeren ofte med en rest tilbage i flasken.
Men skal du smide den ud eller er den ok at bruge det igen næste år?
Forbrugerrådet Tænk sendte i 2009 to solcremer fra året før på laboratoriet for at få et svar. Og testen viste, at du trygt kan bruge resterne fra sidste år, før du styrter ud og køber en ny.
Cremerne var blevet åbnet, brugt lidt af og derefter opbevaret et halvt år på hylden i skabet ved stuetemperatur, præcis som på de fleste badeværelser. Og alligevel holdt begge cremer den lovede solfaktor. Også forholdet mellem UVB- og UVA-beskyttelse var i orden.
Se på emballagen
Holdbarheden af solcremer efter åbning skal stå på produktet. Det er oftest angivet med et symbol af en åben bøtte med oplysning om antallet af måneder, cremen kan holde sig. På solcremer er holdbarheden typisk 12 måneder.
De fleste solcremer kan dog ifølge Kræftens Bekæmpelse holde sig i 2-3 år, hvis de opbevares ved temperaturer under 25 grader. Hvis solcremen udsættes for høj varme, for eksempel når du har den med på stranden, kan den miste sin virkning med tiden.
Kan solcremen blive for gammel? – Se og lugt efter!
Hold dog øje med, hvordan solcremen ser ud og lugter. Hvis den er frisk i både farve og duft, så kan du sagtens bruge den, du har stående fra sidste år. Solcreme kan holde sig i flere år, hvis du opbevarer den rigtigt. Men solcremen skal selvfølgelig smides ud, hvis den har ligget i et varmt handskerum eller er blevet fyldt med sand.
Solcreme kan, ligesom al anden kosmetik, godt blive for gammel. Der kan også gro bakterier og svamp i låget. Det gælder særligt, hvis det er den solcreme, du havde med på stranden hele sidste sæson, som har været varmet godt op og måske også er godt snasket i låget.
Husk derfor at tjekke din gamle solcreme for en sikkerheds skyld, inden du smører dig ind i den.
Solcremer der er blevet for gammel, lugter mærkeligt, har skiftet farve eller hvis konsistensen er anderledes, også er det på tide at køb en ny.
Kilde: Tænk.dk
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Bliver solcreme for gamle
- Er min solcreme frisk
- Hvor længe kan solcreme holde sig
- Solcreme fakta
- Myter om Solcreme
Lukket for kommentarer.