Kappadokien historie og utroligt landskab + ture fra Alanya
Kappadokien er et unikt og fortryllende område i Tyrkiet.
Det er berømt for sine spektakulære klippeformationer, underjordiske byer og landskab, der er skabt af vulkansk aktivitet gennem millioner af år.
Den enestående natur, der er opstået omkring byerne Nevsehir, Avanos, Ürgüp og Göreme findes stort set ikke andre steder i verden. Den vulkanske tuf har gjort det muligt at skabe huler i klipperne både over og under jorden.
I denne artikel vil vi fortælle dig om Kappadokien og hvorfor det er et must at besøge. Artiklen er skrevet af Tea Tougaard, som har besøgt Kappadokien mere end 15 gange og arbejder som rejseleder på vandreture i Kappadokien.
Nederst i artiklen kan du finde reklamelinks til arrangeret turer fra Alanya til Kappadokien, som du kan deltage i mens du er i Alanya. Du kan tage på 2-dages og 3-dages turer til Kappadokien fra Alanya.
Kappadokien unikke landskab og historie
Kappadokiens historie går flere millioner år tilbage til vulkanudbruddene i Erciyes- og Hasanbjergene, der grundlagde landskabet, som vi kender i dag. Landskabet ligner nok fra en anden planet og man bliver aldrig træt af at kigge på det.
Området i Kappadokien har været underlagt mange forskellige folkeslag. Hittittere, frygier, persere, romere, seldsjukker og osmannerne har blandt andet hersket området.
Kappadokien er en af de vigtigste steder for kristendommens udbredelse. Kristendommen havde trange kår i begyndelsen, men efter 313 e.Kr., hvor Konstantin den Store var kejser, blev kristendommen tilladt, og der blev bygget både kirker og klostre i området.
Seldsjukkernes overtagelse af Anatolien i 1000-tallet ændrede ikke de kristnes tro. Gudstjenester blev tilladt alle steder, og kirker og moskéer blev opført på samme sted og i samme periode – et stærkt symbol på, hvor tolerante disse to samfund var over for hinanden.
I den osmanniske periode blev de kristne dog fordrevet fra området og islam blev hovedreligionen i Kappadokien og resten af Tyrkiet.
Navnet Kappadokien stammer fra det oldpersiske Katpatuka, der betyder ”landet med de smukke heste”.
Göreme og områdets fantastiske historie
Den lille by Göreme ligger i centrum af området med sin helt specielle natur og historie. Det er også en af de hyggeligste steder at bo. Centrum af byen har mange små lokale butikker, f.eks tæppe forretninger og lækre autentiske restauranter.
I Göreme er der op imod 150 kristne kirker skåret ud af klipperne og indrettet som kirker med freskoer, som viser Jesus livshistorie fra fødsel til korsfæstelse.
Göreme Open air museum er en byens største seværdigheden og det perfekte sted at se nogle af de flotteste kirker i Kappadokien. Göreme Open air museum er et must at se, særligt hvis du kun har kort tid i Kappadokien. Göreme Open air museum har været på UNESCO’s Verdensarvsliste siden1985.
Underjordiske byer i Kappadokien
Der er mange underjordiske byer i Kappadokien og nogle af dem er åbne for offentligheden. Den seneste udgravet ligger centralt i Nevsehir og er ligeså stor som 46 fodboldbaner. I 2022 blev den nye underjordiske by i Nevsehir åbnet for offentligheden.
I det andet og tredje århundrede tror man at de kristne søgte tilflugt i de underjordiske byer, når romerne angreb. Dog bygger stort set alt viden på arkæologers gætteriet, da man har meget lidt viden om hvordan de underjordiske byer rent faktisk blev brugt og hvornår de blev bygget.
Den underjordiske by Kaymakli
En af de bedst bevarede og største underjordiske byer hedder Kaymakli.
Byen var 7 etager stor og man mener, at omkring 20.000 mennesker kunne leve her, når de var under angreb af de romerske hærstyrker.
I dag kan man komme ned selv opleve de 4 øverste etager af den underjordiske by, og se køkkener, kirker og kapeller.
Der var også specielle afdelinger til vinproduktion og til produktion af hørfrø olie som blev brugt som lampeolie, så man kunne oplyse værelserne og gangene.
En af de mest imponerende ting i Kaymakli er den store ventilationsskakt på 90 meter. Hvis man hælder en sjat vand i skakten , der er ca. 30 meter under jorden, går der ca. 8 sekunder inden man hører skvulpet. Fra denne skakt fik man både frisk luft og vand.
Når byerne blev angrebet blev en kæmpemæssig sten rullet foran indgangene, så fjenden ikke kunne få adgang. I byen var der også mange smalle tunneler, der gjorde det vanskeligt for de romerske krigere i fuld kampuniform og med store lanser at komme igennem.
En anden stor underjordisk by i Kappadokien er Derinkuyu, som du kan læse mere om her.
Ture til Kappadokien fra Alanya
2-dages turer fra Alanya til Kappadokien
- Fra Alanya: 2-dages Kappadokien, hulehotel og ballontur
- Fra Alanya: 2-dages sightseeingtur i Kappadokien
- Kappadokien: 2-dages udflugt med valgfri ballonflyvning
3-dages turer fra Alanya til Kappadokien
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tur til Kappadokien
- Udflugter til Kappadokien fra Alanya
- Alanya Seværdigheder
- Endags turer fra Alanya
- Gode seværdigheder nær Alanya
- Besøg Kappadokien