Kurdisk opskrift: Xavra – Fyldte brød
Tyrkiet er et land inddelt i mange forskellige kulturer og minoriteter. En af de største minoriteter i Tyrkiet er kurderne, som på nogle punkter er ligesom tyrkerne, og på andre punkter er helt deres egen kultur.
Kurderne har ligesom tyrkerne deres egne stolte mad kultur som består af en lang række retter.
En af retterne er Xavra, som den danske blogger Helle har oversat opskriften på, på sin blog HelleiAlanya.
Xavra er fyldte brød med oksekød. Helle anbefaler på sin blog at spise det sammen med f.eks. linsesuppe. Vi har fået lov at låne opskriften fra Helles blog, og deler den her med jer.
Xavra (kurdiske fyldte brød) 8 stk.
DEJ:
1/2 pakke gær
2 kopper mælk
2 spsk. vand
75 g Smør
Mel
Salt
FYLD:
200 g oksefars
1 løg
1 god håndfuld valnøddekerner
1 spsk. sesamfrø
Salt, peber og lidt chili
Olie til stegning
Fremgangsmåde:
Dej: Smuldr gæren i lunt vand i en skål og rør til det er opløst. Kom mælk, salt og mel i skålen og rør dejen sammen til en samlet masse. Smelt smør og kom det ned i dejen. Kom mel i indtil dejen er fast. Dejen hæves ca. 1 time.
Fyld: Løget hakket fint, det samme med valnøddekernerne. Det hele steges i lidt olie på en pande.
Del dejen op i 8 lige store stykker, og rul hver bolle ud til en lille pizza. Kom 2 spsk. fyld i hver, og fold over, så dejen nu ligner en halvmåne. Tag en lille tallerken/underkop og drej den rundt om lukningen så den ligesom skærer dejen over og holder xavraen lukket.
Steges i rigeligt olie på en pande til den er lysebrun. Sørg for den ikke for for lidt, da dejen skal nå at blive bagt. Xavraene kan også nemt tåle en kort tur i ovnen bagefter stegning.
Kilde: HelleiAlanya
Lukket for kommentarer.