Opskrift: Black eye bønne salat – Ülübü piyazi
Ülübü Piyazi er en lækker tyrkisk bønne salat, som let kan kombineres med andre retter
Det er en simpel, men smagfuld bønne salat, der er lavet med black eye bønner, løg og krydderier.
Retten er kendt for sin unikke kombination af smagsoplevelser. Black eye bønner tilføjer en cremet og fyldig tekstur, mens løgene tilfører en sødme og let skarphed. Persille giver retten en frisk og aromatisk smag. Dressingen er typisk lavet af citronsaft, olivenolie og salt, der binder alle ingredienserne sammen. Også er det sundt!
Selvom der ikke er meget grønt i retten, så tillader vi os alligevel at kalde den det en salat, for hvad skal denne simple tyrkiske ret ellers kaldes?
Ülübü Piyazi serveres traditionelt som en mezze ret eller som tilbehør til en hovedret. Den kan også nydes som en let frokost eller en sund snack.
Retten er ikke kun lækker, men også sund. Bønnerne er rige på protein, fibre og forskellige næringsstoffer, der bidrager til en afbalanceret kost. Retten er også vegetarisk og vegansk, så alle kan nyde retten sammen.
Opskrift på Tyrkisk bønne salat – Ülübü piyazi
Til 2 personer – Tid: 10 min – Vegetarisk salat
INGREDIENSER
250 g black eye bønner
1 dl olivenolie
½ citron
1 håndfuld hakket bredbladet persille
2 løg
1 spsk. chiliflager (valgfrit)
Salt
FREMGANGSMÅDE
For at lave denne lækre salat koges Black eye-bønnerne først, indtil de er møre, men stadig faste. Det er en god idé at ligge bønnerne i blød nogle timer før du begynder, så er de nemmere at koge. Du kan også bruge forkogte bønner på dåse.
Hak derefter løg og persille. Bland løg med chiliflager, lad løgene trække smag og farve fra chiliflagerne (kan du ikke lide chili, kan de undlades i opskriften).
Bland løgene med de forkogte bønner og hakket persille.
Saften af citron og olie tilsættes salaten, bland det godt sammen og smag til med salt.
Anret salaten på et fad, pynt med chiliflager (igen valgfrit).
Friskheden fra grøntsagerne og det syrlige fra citron er en god kombination sammen med de sunde bønner.
Serveringsforslag
Salaten serveres typisk kold
Bønnesalaten fungerer både som frokostmåltid og forret eller tilbehør til en hovedret.
Afiyet olsun!
Om Black eye-bønner i tyrkisk madlavning
Black Eye-bønner, også kendt som ” börülce karnıkara” på tyrkisk, er en populær ingrediens i tyrkisk køkken. De små bønner er karakteristiske med deres sort plet på den ene side, hvoraf navnet også kommer.
I tyrkisk madlavning bruges Black Eye-bønner i forskellige traditionelle retter, især i salater og gryderetter. En af de mest kendte tyrkiske opskrifter, der inkluderer disse bønner, er “kara börülce salatası” som minder meget om denne opskrift.
Black Eye-bønner er ikke kun velsmagende, men også næringsrige. De er en god kilde til plantebaseret protein, fiber, vitaminer og mineraler. Deres naturlige cremede tekstur gør dem velegnede til at tilføje fylde og ernæring til forskellige retter.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkiske mezze opskrifter
- Ülübü piyazi
- Black eye bønne salat
- Tyrkiske bønneretter
- Tyrkiske salater
- Bønne salater
- Opskrifter på tyrkisk mad
- Mad fra Tyrkiet
Billederne er udarbejdet i samarbejde med Alanya.Dk, tyrkiske opskrifter og danskityrkiet.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.