Opskrift: Tyrkisk helva – Aside Helva
Aside Helva er en klassisk dessert fra Alanya.
Desserten har været en kendt og elsket del af den tyrkiske madkultur i generationer.
Opskriften er blandt andet at finde i Alanya Kommunes officielle kogebog, hvor den er bevaret som en vigtig del af byens kulinariske arv.

Aside Helva primært af mel, smør og sukker, hvilket giver en blød og sød konsistens. Der findes også i andre varianter, hvor den laves med tahin eller druesirup og derfor har en smule anderledes smag.
Man serverer normalt helva desserter til særlige anledninger, såsom familie fejringer og religiøse højtider, men i dag nydes den også som en hyggelig hverdagsdessert.
En god helva kræver både tålmodighed og kærlighed, det er ikke bare en dessert, men også en tradition, der går i arv fra generation til generation. I mange tyrkiske familier har opskriften været givet videre gennem tiden, hvor hver generation har lært at mestre teknikken og sætte sit eget præg på retten. Det tager lidt øvelse at få den helt rigtige konsistens, men når man først har lært det, bliver det en elsket klassiker.
Læs også >> Opskrift: Tyrkiske småkager med mandel – Şekerpare


Opskrift på Tyrkisk helva – Aside Helva
Til: 6 personer Tid: 30 min Kategori: Dessert
INGREDIENSER
- 8 dl vand
- 6 dl mel
- 4 spsk smør
- En knivspids salt
- Valnødder
Til siruppen
- 2 dl sukker
- 4 dl vand
- 1 spsk smør
FREMGANGSMÅDE
I en gryde bringes vand og en knivspids salt i kog. Når vandet koger, tages lidt over 1 dl af vandet fra og sættes til side.
Tilsæt gradvist melet til det resterende kogende vand, mens du konstant rører for at danne en dej.
Når alt melet er brugt, tilsættes den afsatte vand lidt ad gangen, mens du fortsætter med at ælte dejen. Denne proces gentages 5-6 gange, indtil alt vand er brugt.

Tilsæt derefter 4 spsk smør, en halv skefuld ad gangen, og ælt det ind i dejen. Fortsæt med at ælte og tilberede indtil alt smørret er brugt.
For at kontrollere, om helvaen er færdig, kan man hurtigt trykke en ske mod dejen hvis den slipper let, er den færdig.
Formning:
Den færdige helva lægges i en rund form eller et fad.
I midten formes en fordybning, der fyldes med den tilberedte sirup. Pynt helvaen med valnødder.

Forberedelse af siruppen:
Kog sukker og vand sammen, indtil siruppen får en tykkere konsistens.
Tilsæt 1 spiseskefuld smør, og lad det smelte i siruppen, mens det bobler. Fjern siruppen fra varmen.

Hæld straks den færdige sirup helvaen og server den med det samme, da siruppen absorberes bedst, mens den er varm.

Afiyet olsun!


Læs også >> Güllaç – Tyrkisk ramadan dessert
Tyrkiets tradition med helva desserter
Aside Helva er en simpel, men lækker dessert, der har været en del af Alanyas madkultur i generationer.
Faktisk er helva er en af de ældste tyrkiske desserter og har en meget omfattende historie. Det anses for at stamme fra Balkan og det østlige Middelhavsområde og kom til Anatolien før tyrkerne. I dag er helva stadig en meget populær dessert i Tyrkiet. Tyrkere serverer helva ved særlige lejligheder såsom Ramadan, Kandil og andre helligdage, men især for at markere fødsler og dødsfald.
Der findes flere forskellige versioner af helva, f.eks İrmik Helvası (Semulje Helva), Un Helvası (Mel helva) og Tahin Helvası.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Mad fra Tyrkiet
- Helva opskrift
- Alanya dessert
- Tyrkisk opskrift
- Helva dessert
- Tyrkisk dessert
- Opskrift på helva
Billederne er udarbejdet i samarbejde med Alanya.Dk og tyrkiske opskrifter. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.
PIN IT!


