Nyheder

Pension i Tyrkiet: Her er skattereglerne

Hvert år vælger et stort antal danske førtidspensionister og pensionister at forlade Danmark, for at nyde deres tid under varmere himmelstrøg.

Dette gælder også for vores dejlige Alanya, som mange ynder at flytte til.

Men at flytte fra Danmark betyder ofte man skal have styr på mange praktiske ting. En af dem er skattereglerne mellem Danmark og Tyrkiet.

I samarbejde med Yourtax Danmark har vi derfor samlet en guide til skattereglerne mellem Tyrkiet og Danmark.

Betal cirka 50% mindre i dansk skat af pension fra Danmark

Danmark og Tyrkiet har en skatteaftale for beskatning af dansk pension. Ifølge de særlige regler, skal man kun betale halv dansk skat af dansk pension når man bor i Tyrkiet.

Er du fraflytter Danmark og i stedet fået bopæl i Tyrkiet, så kan du som hovedregel benytte de særlige skatteregler for beskatning af danske pensionsudbetalinger.

Yourtax anbefaler alle som bor i Tyrkiet, at tjekke om de kan bruge de særlige skatteregler og om SKAT har registreret dig korrekt med brug heraf.

GUIDE: 3 ting du skal tjekke hvis du bor I Tyrkiet og får udbetalt pension fra Danmark.

 

1. Tjek om du kan benytte de særlige regler | Bopælskriteriet

For at kunne benytte de særlige skatteregler, skal du opfylde et bopælskriterie eller med andre ord være flyttet til Tyrkiet

A) Har du dobbelt bopæl (fx fast bolig i Danmark og fast bopæl i Tyrkiet) så vil det være afgørende, at du har ”centrum for livsinteresser” i Tyrkiet

B) Har du kun din bopæl i Tyrkiet og ikke længere fast bolig til rådighed i Danmark så vil du som hovedregel opfylde bopælskriteriet

Centrum for livsinteresser vægtes typisk efter økonomiske interesser samt andre private så som familie, partner mv.

Hvis du opfylder A eller B så vil du som hovedregel kunne få nedsat dansk skat på din danske pension.

 

2. Tjek om SKAT har registreret dig korrekt | Pension fritaget for beskatning

Du kan se på din årsopgørelse om SKAT har registreret, at du kan benytte de særlige skatteregler for beskatning af danske pensionsudbetalinger. På din årsopgørelse på side 1. vil der normalt fremgå reduktion af hvor meget pension du skal beskattes af.

Kan du ikke se nedslag i din danske skat af pension, så anbefaler vi du kontakter SKAT med det samme.

 

3. Tjek om SKAT har givet dig nedslag for tidligere år

Hvis du har opfyldt bopælskriteriet (haft bopæl i Tyrkiet) i tidligere år, så anbefaler vi du kontrollere om SKAT har registreret dig korrekt tidligere år og herunder givet dig nedslag i din danske skat af pension.

Som hovedregel kan du få genåbnet din årsopgørelse 2 år tilbage i tid.

Kan du ikke se nedslag i din danske skat af pension, så anbefaler vi du kontakter SKAT med det samme.

 

Få hjælp af YourTax Denmark

SKAT registrerer ikke automatisk brug af de særlige skatteregler samt om et eventuelt nedslag er korrekt beregnet.

YourTax Denmark kan derfor hjælpe dig med at kontrollere dette og tilbyder også at kontakte SKAT på dine vegne, herunder klare det administrative for at sikre din skat af dansk pension er korrekt.

Telefon og sms: +45 60658157
E-mail: Make@yourtax.dk
Hjemmeside: www.yourtax.dk

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.